Panasonic mener det virkelig alvorligt Med RZ-S500W. For det første placerer de sig i et prissegment med hård konkurrence. For det andet er S500W propfulde af teknologi.

Ekstra store Bluetooth-antenner forbedrer stabiliteten, og Panasonic mener, at de har noget af den bedste samtalekvalitet på markedet takket være mikrofoner med strålingskarakteristik. De skal kunne fange stemmen tydeligt, selv om ørerne – og dermed hørepropperne – er placeret bag munden. Hvilket er et dårligt udgangspunkt for god samtalelyd.

Samme teknologi går hånd i hånd med støjreduktionen, og Panasonic hævder overlegen støjundertrykkelse takket være både analog og digital processering af den støj, der opfanges.

I app’en kan man vælge forskellige EQ-indstillinger eller lave sine egne. Her kan man også vælge, om man vil have støjreduktion og hvor meget, med en trinløs skydeknap. Alternativt kan man vælge Ambient-mode, som gør det modsatte, nemlig at lukke omgivende lyd ind, så man kan høre, når man bliver talt til. Desuden kan man finde bortkomne hørepropper med app’en.

RZ-S500W kan også kalde stemmeassistenterne Alexa, Assistant og Siri frem med et knaptryk.

Lyden af Panasonic RZ-S500W

Endelig nogle trådløse hørepropper med neutral lyd! Bas, mellemtone og diskant er usædvanlig velafbalancerede, hvilket gør, at akustisk musik lyder rigtigt, og sangstemmer står frem, som de skal, med minimal egenklang fra hørepropperne. Overtonerne er bare ikke helt så finmasket og luftige, som jeg kunne ønske.

Det ville nok blive bedre med aptX, men samtidig har jeg hørt flere trådløse hovedtelefoner med mere luft end dette på min iPhone. Og iPhone understøtter som bekendt ikke aptX. Så jeg antager, at det har mere at gøre med lydprocesseringen i selve hørepropperne.

Alligevel lyder en akustisk guitar som netop det i stedet for som en Fender-elguitar spillet “clean” gennem en forstærker,  og Eric Lus klaver har en god tonestruktur. Bastonerne bliver ikke for fremtrædende, men det er tydeligt, at de er der. Samtidig klinger det godt opad.

Men der er noget, der går igen. Det lyder lidt … fladt. Der er ikke nok dynamik. Det er værst med støjreduktion aktiveret; musikken lyder strammere og mere dynamisk med den slået fra. Men der er stadig lidt for lidt liv her.

Man bemærker det især på popmusik og anden musik, hvor rytmesektionen får meget opmærksomhed. Så kan man med fordel skrue bassen op, og Panasonics “Bass boost”-funktion er handy. Men det bliver ikke mere dynamisk af den grund, selv om man får mere fylde. Og det til trods for, at Panasonic bruger store 8 mm drivere i hørepropperne.

Det bliver fladere, jo højere man spiller, og selv om jeg godt kan lide, at Panasonic har satset på naturlig og lineær lyd, så er det vigtigt, at det også følges op af opløsning nok. Og dynamik. Der skal være noget tryk på. Det er der ikke her.

Hvad angår samtalekvalitet, er der ikke noget at udsætte på dem. Afgjort blandt det bedre fra den slags hørepropper. Bluetooth-forbindelsen er også fin og stabil.

Konklusion

Panasonic RZ-S500W har en masse teknologi indeni for at give den bedst mulige støjreduktion kombineret med den bedste samtalelyd. Og meget stabil Bluetooth-forbindelse på grund af ekstra store antenner indeni.

Man har tilstræbt en neutral lyd, og det synes vi er lykkedes. Instrumenter og stemmer lyder velafbalanceret, og ingen frekvenser ødelægger det for andre. Der mangler bare lidt opløsning, men det er ikke det, der er problemet. Det bliver efterhånden klart, at hørepropperne mangler dynamik. Det er lidt blodfattigt, uden slagkraft nogen steder. Ikke engang når man forstærker bassen. Det er lidt for svagt.

Alt er fint-fint, men vi bliver aldrig rigtig forelsket.