Uanset om du rejser meget med tog eller fly eller af andre grunde gerne vil lukke lyden af omgivelserne ude, går du ikke galt i byen, hvis du vælger et par hovedtelefoner med aktiv støjreduktion. Ikke mindst hvis du gerne vil høre musik med lavt lydniveau, som ellers ville drukne.
Du kommer til at betale lidt ekstra for fornøjelsen. Et par støjreducerende hovedtelefoner til 3.000 kroner lyder måske ikke bedre end et par uden støjreduktion til 2.000 kroner. Og nogle hovedtelefoner prioriterer den bedst mulige støjdæmpning, men har mindre fokus på lydkvaliteten, mens andre går efter den bedst mulige lyd på musikken, men nøjes med “okay” støjreduktion.
Uanset hvad du er på udkig efter, er der gode chancer for, at du kan finde netop dit yndlingspar på denne liste over ti støjreducerende hovedtelefoner.
Listen er et udvalg af vores favoritter og ikke i prioriteret rækkefølge.