For nylig så vi på DALI Sonik 1. En lille, charmerende “skotøjsæske”, der vandt vores hjerter, men som naturligt nok har sine fysiske begrænsninger. Men Sonik-serien består af mere end bare billige, ultrakompakte højttalere. I den anden ende af skalaen (den er faktisk kun næststørst) finder vi Sonik 7 – en fuldvoksen gulvhøjttaler, der skal løfte arven efter den populære Oberon-serie, der nu er sendt på pension.

Et sæt Sonik 7 koster tre gange så meget som to Sonik 1. Så spørgsmålet er, hvad man egentlig får for den højere pris? Svaret er: Ganske meget.

Prisen for udvikling

En anden interessant prissammenligning er, at et sæt DALI Sonik 7 koster præcis det samme, som et sæt DALI Oberon 9 kostede, da vi testede dem i 2021. Inflation er en barsk realitet, men heldigvis følger teknologien med prisen opad. Man får ganske vist en fysisk mindre højttaler med mindre voldsomme basenheder end den gamle kæmpe, men til gengæld får man teknologi, der tidligere var forbeholdt langt dyrere serier.

Hybrid-teknologi til folket

Mens hele serien benytter sig af de nye rødbrune “Clarity Cone”-membraner i papir og træfiber samt SMC-magneterne – teknologi, der er nedarvet fra flagskibet Kore – så er Sonik 7 (og den endnu større 9’er) udstyret med det, Oberon-ejerne måtte kigge langt efter: Hybrid-diskanten.

Tidligere skulle man op i serier som Opticon eller Rubicon for at få DALI’s signatur-modul, hvor en konventionel softdome parres med en bånddiskant. Men nu er teknologien trukket ned i økonomiklassen.

Sonik 7 kombinerer den 29 mm letvægts-dome, vi kender fra Sonik 1, med en 17 x 45 mm bånddiskant. Domen tager sig af det nedre diskantområde (og øvre mellemtone), mens båndet tager over ved de helt høje frekvenser (omkring 14.000 Hz) og giver den luftighed, som en almindelig dome har svært ved at levere.

Den nederste ende af lydspektret dækkes af et par syv-tommers bas/mellemtoneenheder. Hvor de fleste (dyrere) højttalere med dobbelte basenheder deler den ene enhed fra ved en lavere frekvens, dækker begge enheder i Sonik 7 det samme frekvensområde.

Design og praktisk håndtering

Visuelt er slægtskabet tydeligt. Kabinettet er solidt, og testeksemplaret ankom i finishen “Natural Oak”. Navnet til trods er der ikke tale om naturlig egefiner, men vinyl med egetræsmønster. Det er dog pænt udført, og i denne prisklasse er det en helt acceptabel disposition.

Med en vægt på 16,2 kg stykket er Sonik 7 til at have med at gøre, og en enkelt person kan tumle dem med lidt stædighed. Den nemmeste fremgangsmåde er at stille højttaleren med bunden i vejret på et tæppe, mens man skruer de solide aluminiums-støtteben fast. Her kan man vælge mellem de medfølgende spikes eller skånsomme gummifødder.

Når fødderne er på plads, fungerer de som fremragende håndtag, så man let kan løfte højttaleren på plads i stuen, inden den vendes rundt.

På bagsiden af kabinettet finder man basrefleksporten og et enkelt sæt terminaler i fornuftig kvalitet.

Højttalerne blev anbragt med god afstand til hjørner og en halv meter fra bagvæggen. Men som altid anbefales det at prøve sig frem.

Lydkvaliteten

Da jeg satte musikken på, var min første tanke: “Jeg tester for få fuldvoksne gulvhøjttalere!” De har en helt anden fysisk tilstedeværelse end små kompaktmodeller. Her får man overskud og tyngde.

Ligesom sin lillebror har Sonik 7 en spillestil, der indbyder til at lægge endnu et nummer på. Og i dette tilfælde er det svært at modstå fristelsen til at give lydstyrken et lille drej ekstra.

Nuanceringen er helt i orden til prisen. Men de er ikke skabt til at bruge tid på at søge de sidste nuancer i tætpakkede numre. Som det akustiske guitarspil i Disturbeds cover af The Sound of Silence. Nummeret gengives, uden at højttalerne mister overblikket, men det er det store gennemsnit, der gengives.

Men hvis formålet er at nyde musikken, kan denne prioritering faktisk være en fordel. Sonik 7 afslører ikke studietricks og snyd med samme nådesløshed som langt dyrere high-end-højttalere, der ofte dissekerer en middelmådig produktion til enkelt-takes, den er klippet sammen af. I stedet serverer DALI’erne et tiltalende og sammenhængende billede, hvor helheden vægtes højere end de enkelte dele.

Et bad i lyd

Jeg har helt sikkert hørt både MTV-liveudgaven af Hotel California og Afenginns Taktstok gengivet med mere klinisk præcision på andre anlæg. Men med Sonik 7 får man alligevel lyst til at høre dem igen, bare for at fornøje sig med et bad i lyd. Og det er bestemt ikke så ringe endda.

En del af fornøjelsen skyldes evnen til at tegne en scene op. Ligesom den mindre Sonik 1 leverer Sonik 7 en rigtig fin fornemmelse af rum og dybde på den akustiske scene. Det er netop denne kombination af rummelighed og tilgivelse, der gør lytningen sjov.

Det betyder dog også, at man skal arbejde lidt med placeringen for at få det optimale ud af den akustiske scene. DALI pointerer, at højttalerne har en stor spredning i hele frekvensområdet, og anbefaler, at de placeres parallelt med bagvæggen.

I min stue gav det ikke desto mindre et klart kvalitetsløft at vinkle dem en smule ind mod lyttepositionen (“toe-in”). Det fik lydbilledet til at falde på plads; rummet bag højttalerne virkede simpelthen større, og perspektivet bredere.

Konkurrenter

I den prisklasse, hvor DALI Sonik 7 befinder sig, møder man flere kompakte tovejshøjttaler end fuldt bestykkede gulvmodeller. Triangle Borea BR08 er en undtagelse, der spiller endda mere energisk, men med mindre finesse. Elipson Heritage XLS11 anslår håndfaste amerikanske toner. Her overgår Sonik dem begge på evnen til at skabe en rum til musikken, hvor det er rart at være.