6 trådløse højttalere

Praktisk lyd til alrum og soveværelse

Få god lyd på mobil og netværk uden at ofre en formue eller spolere indretningen.

trådlösahgtalare 990

De fleste trådløse højttalere, som vi stifter bekendtskab med, er kompakte og beregnet til at tage med sig. Og mens de ofte lyder rigtig godt, medfører deres størrelse og pris nogle indlysende kompromiser. I denne test har vi bevæget os et par trin op ad stigen – både prismæssigt, og hvad størrelsen angår. De seks trådløse højttalere, som er med, er beregnet til at blive brugt inden for hjemmets fire vægge.

Højttalerne er store og kraftige nok til at konkurrere med et “rigtigt” stereoanlæg. De spiller alle i stereo (mere eller mindre), og flere af dem kan prale af betragtelig forstærkereffekt og indbygget subwoofer. Den slags koster, og man kan godt sammensætte et (lille) anlæg for de samme penge.

Begrundelsen for at droppe det gammeldags anlæg til fordel for en trådløs højttaler er bekvemmelighed. Bortset fra lysnetledningen er man fri for kabler. Musikken sendes over det trådløse netværk, og det hele styres bedst fra mobilen. Det gør det let at skaffe musik i god kvalitet til soveværelset, køkkenet eller børneværelset.

Sidst, men ikke mindst er højttalerne designet til at falde ind i boligindretningen. Ikke nødvendigvis på en ubemærket måde – en kæmpestor, rød skumgummibold som AeroSphere kan ikke kaldes diskret – men de udstråler ikke “teknik” på samme måde som et traditionelt anlæg.

Sådan testede vi
De seks højttalere blev indlemmet i husets trådløse netværk, hvor de blev betjent med både iOS- og Android-apps. Musikken blev leveret i form af streamede filer over Spotify og fra en NAS med tabsfrie musikfiler.

Som trådløse bordhøjttalere er der andre krav end de lydmæssige. Højttalerne skal ikke mindst kunne glide ubemærket ind i boligindretningen – eller have et design, der gør dem interessante i sig selv. Desuden tæller antallet af ekstrafunktioner med. Nogle højttalere kan “kun” spille musik over netværket, mens andre byder på Bluetooth-forbindelse, streaming-tjenester og netradio.

Læs videre
Exit mobile version