Sony HT-XF9000

Ekstra dimension i højden

Sonys soundbar simulerer både Dolby Atmos og DTS:X i højden, hvilket giver en ekstra dimension til lydbilledet. Og det virker.

Sony HT XF9000 44864

(Foto: Producent)

HT-XF9000 er den billigste soundbar fra Sony, som simulerer lyd i højden for at give ekstra format til lydbilledet fra film med Dolby Atmos- og DTS:X-lydspor.

HDMI-indgangen understøtter alle videoformater, også 4K med Dolby Vision, så du ikke risikerer, at skærmen går i sort, hvis du afspiller en 4K Blu-ray-film. Man kan også bruge lydreturkanalen i soundbaren, men så du ikke får Atmos- eller DTS:X-lyd fra Blu-ray, for den aktuelle version af HDMI ARC (lydreturen) understøtter ikke højopløst lyd.

HT-XF9000 har ikke noget display på fronten; i stedet vises informationer på tv-skærmen. Fjernbetjeningen har separate knapper til næsten alt – inklusive en til hver lydindstilling – så man slipper for at trykke mange gange for at få en funktion frem. En stor fordel efter vores erfaring.

Lydkvalitet

Filmoplevelsen er god, og vi får et godt indtryk af surround-sound på thrilleren Alien: Covenant. Dialogerne er klare, omend noget krasse, hvilket gør, at det ikke er en soundbar, der favoriserer højt lydtryk.

XF9000 prøver at simulere surround-lyd også i højden, men kun fra to højttaler-enheder på fronten. Dermed er det udelukkende via digital signalbehandling. Man får et indtryk af, at der sker ting i højden her, hvis man ikke sidder for langt fra soundbaren. Maks. tre meter væk er fint, og rumfølelsen burde ikke være særlig dæmpet. Men Sonys soundbar har ikke en chance mod andre soundbars med ekstra Atmos-kanaler monteret oven på soundbaren.

Subwooferen gør et godt stykke arbejde, selv om der er lige lovlig meget energi i det øvre basområde og mindre i dybbassen. Den kan indimellem opleves som noget behersket, og du kan trygt skrue næsten helt op for bassen, før det lyder overdrevet.

Musik i stereo går fint, men slå Vertical Surround fra, ellers lyder det bare underligt. Lydindstillingen Music giver den varmeste og mest fyldige lyd. Sangstemmer kommer tydeligt frem, men energiske kvindevokaler kan blive for meget af det gode. Ellers er der god kontrol over rytmerne, og man får okay bas.

Konklusion

Med simuleret surround-lyd og et godt indtryk af højde i lydbilledet lyder Sony HT-XF9000 engagerende nok på film. Man kommer godt ind i handlingen, og dialogerne er klare og tydelige.

Den kan indimellem opleves som noget kras og grovkornet, og især musik i stereo mangler lidt magi. Men der følges godt op i basregisteret, og samlet set kan vi godt lide Sonys soundbar.

Læs videre
Exit mobile version