Libratone Diva

Veludstyret lækkerbisken

Libratone Diva er en elegant soundbar beregnet til både filmlyd og musik-streaming via hjemmenetværket.

Test af libratone_diva på Lyd & Billede

I kendt Libratone-stil har soundbaren Diva et overtræk af italienske fåreuld. Her står design højt på menuen, og ud over den sorte standardfarve kan man vælge et ekstra dækken med en af ti andre farver. Soundbaren kan let sluttes til hjemmenetværket og derefter streame musik med fuld lydkvalitet. Husk at opgradere til nyeste firmware!

Libratone-Diva_svart_bakside
Libratone Diva har optisk digitalindgang og USB samt analog mini-jack ind. Hertil kommer trådløs netværkstilslutning til streaming. Ingen subwoofer-udgang.

Lydkvalitet
Leonard Cohens stemme lyder fyldigt, selv om den ikke går så dybt. For at opnå det uden ekstern subwoofer må soundbaren snyde lidt ved at skrue op for mellembasområdet. Det betyder, at det lejlighedsvis kan lyde lidt hult i basområdet. Men det bliver aldrig prangende, og Libratones smartphone-app har mange forskellige lydindstillinger, så man nemt kan finde en klang, man kan lide. Overkomprimeret popmusik lyder f.eks. bedst med lydindstillingen Soft & Comfortable, som runder det hele pænt af.

Libratone Diva er mere distinkt i diskantområdet end Geneva Cinema og Dali Kubik One. Den har også god stereobredde.

Film får ikke nogen surround-effekt, som Yamahas soundbars f.eks. er gode til. Men Diva spreder lyden godt opad, så det lyder, som om den kommer fra selve tv’et og ikke under tv’et. Godt! Dialoger lyder fint og opløst, og lydsporet på film har god fylde. Men den maksimale lydstyrke er ret begrænset, og da mange Blu-ray-film har et temmelig lavt Dolby Digital-lydspor, kan det blive et problem, hvis man gerne vil have tryk på sine filmoplevelser.

Brugervenlighed og udstyr
Det er nemt at koble Libratone Diva til hjemmenetværket, især hvis man har en iPhone eller iPad. Del netværksindstillingerne direkte fra telefonen, og soundbaren kobler sig på.

AirPlay er godt at have, Android- og Windows-brugere kan afspille musik tabsfrit med en DLNA-app i stedet, og HTC-brugere har HTC Connect, der er ligesom AirPlay for HTC-enheder. Spotify Connect findes også. Brug Bluetooth for at få endnu lettere adgang til den trådløse musik. Tv’et bør tilsluttes med optisk digitalkabel.

Et lækkert bordstativ medfølger, og det samme gør vægbeslag. Fjernbetjening følger ikke med, men soundbaren kan let lære at forstå tv’ets volumenknapper. Eller download Libratone-app’en og forvandl mobiltelefonen til fjernbetjening.

Det, vi savner, er udgang til ekstern subwoofer.

Konklusion
Med sit uldovertræk ser Libratone Diva ikke ud som andre soundbars, men det er kun godt. At den desuden giver nem trådløs adgang til musikken via både AirPlay, DLNA og Bluetooth, er et stort plus, og den lyder også temmelig godt.

Fordi fjernbetjening ikke medfølger, skal man enten lære soundbaren lydsignalerne fra tv’ets fjernbetjening (hvilket er let) eller downloade Libratones app til mobilen.

Lydmæssigt er der et lidt lavt maksimum-niveau på film, hvilket begrænser illusionen af hjemmebiograf, og vi savner subwoofer-udgang til dem, der vil have en separat sub. Men ellers er lyden både varm, fyldig og opløst.

Læs videre
Exit mobile version