Argons pladespiller ligner den fra Pro-Ject meget, og det er ikke tilfældigt. Den kommer nemlig fra samme fabrik og er baseret på en lidt enklere pladespillere end Pro-Ject Essential II, som vi tester her. Dermed ikke sagt, at den er dårligere, bare lidt anderledes. F.eks. lyder den godt fokuseret – tydeligt, om man vil – men mangler den varme klang og fylde i lyden, som Pro-Jects pladespiller har.

Udpakning og opsætning er nemt. Følg brugsanvisningen, så går der ikke lang tid, før du er klar til at lade vinylpladerne snurre. Pladespilleren har samme type Ortofon-pickup som Pro-Jects pladespiller, men her den er monteret på en mere simpel aluminiumarm. Udførelsen er også enklere, og Argons pladespiller ser lidt billig ud i sort.

Hastighedsafvigelsen er marginal med + 0,30 procent hurtigere rotation og hastighedsvariationer inden for ± 0,5 procent. Absolut godkendt. Det samme kan siges om betjeningen, der nærmest ikke kan blive nemmere med on/off-knap på venstre side af pladespilleren og en manuel arm, der er let at placere i rillerne.

Lyden er slankere fra Argons pladespiller. Strygerne på Mozart-indspilningen med Marianne Thorsen og Trondheimsolisterne fra det norske hi-res pladeselskab 2L mangler f.eks. den fylde, der skulle give violinerne klangbund nok til at lyde helt troværdigt.

Som nævnt er fokus rigtig godt, og stereoperspektivet er bredt, omend ikke lige så klippefast som på de bedste i testen. Klaverklangen fra både Jan Gunnar Hoff og Ola Gjeilo mangler muskler i de nederste oktaver, og tonerne lyder lidt for farveløst til, at vi lader os begejstre.

På optagelsen med Neil Cowley Trio formår pladespilleren ikke at skille de tre instrumenter (bas, trommer og klaver) lige så godt ad som de bedste konkurrenter i testen – med det resultat, at lydbilledet flyder lidt sammen. Trommerne lyder lidt for ens og mangler vægt; man kan ikke rigtig skelne lilletrommen fra en tamtam, hvis man ikke lytter specifikt efter den.

Når det er sagt, så er Argons pladespiller gunstigt prissat og giver nybegyndere meget musik for pengene. Hvis budgettet er begrænset til ca. 3.000 kroner, er den et godt valg, men altså ikke vores foretrukne.