Pioneer imponerede os i 2013 med digitalforstærkeren A-70 med flere detaljer i lydbilledet end dens konkurrenter. Den nye A-70DA bygger på forgængeren, men har fået en ekstra digitalindgang samt en balanceret XLR-indgang. Den har nemlig fået et helt nyt, fuldt balanceret forforstærkertrin.
Opgraderet digitalkonverter
Digitalkonverteren er opgraderet til SABRE32, der har den højeste opløsning i testen – 32 bit/384 kHz – og desuden afkoder DSD-signaler af højeste kvalitet.
Med en solid vægt på 17 kg står A-70DA ikke tilbage for konkurrenterne rent udseendemæssigt. Den udstråler kvalitet hele vejen igennem med aluminiumprofiler på siden og forgyldte terminaler.
Lydkvalitet
Gudskelov fortsætter indtrykket, når vi sætter musik på. For instrumenterne i orkestret på Leif Ove Andsnes’ The Beethoven Journey er særdeles godt placeret i det store lydbillede. Det kan minde om lyden af Cambridge 851A, bortset fra at der er mere punch i basområdet hos Pioneer.
Klangen fra klaveret på Hoziers “Take Me to Church” er meget stor, og hans stemme lyder også stort med mange undertoner. I omkvædet er der godt gang i rytmerne; her er både opløsning og dynamik i rigt mål.

Daft Punks rytmer slår langt bedre end hos Arcam og Audiolab. Musikken gengives med god dybde, og klaveret på Adeles “Hello” har både fylde i basregisteret og masser af luft i toppen.
Digitalindgangene lyder rigtig godt, så du skal have en god DAC for at få noget ud af at bruge de analoge indgange. Selv netværksafspilleren Marantz NA6005, som vandt vores gruppetest i Lyd & Billede #10 2015, lyder lidt bedre tilsluttet digitalt end analogt. Analogt man mister noget snert i de lyse klavertangenter.
Konklusion
Uanset hvilken slags musik man spiller, disker Pioneer A-70AD op med rigtig god lyd. Lydbilledet er luftigt og detaljeret, samtidig med at der er et godt attack i mellemtoneområdet.
Der findes kraftigere forstærkere, som bevarer kontrollen endnu bedre, når man spiller højt. Når vi alligevel kårer Pioneer til Bedste Køb, selv om den ikke er blandt de billigste forstærkere, er det, fordi den lyder så godt – ud over at den er langt bedre udrustet end testvinderen fra Yamaha. Som samlet set vil blive dyrere, hvis man skal købe en god DAC ved siden af.