Måske tænker man ikke over det. Måske er man lidt ligeglad. Men grundlæggende er en pladespiller følsom over for resonanser og vibrationer, som påvirker lydkvaliteten.

Det er noget, man kan mærke, i større eller mindre grad. Og det er en af grundene til, at der findes flere veje til Rom. Pladespillerproducenter vælger som regel én af tre veje, når de konstruerer en afspiller.

Den mest almindelige er et let kabinet – eller plint – uden anden dæmpning end gummifødder. Mange mener, at lav masse er mindre udsat for vibrationer, men i virkeligheden handler det bare om, at man flytter resonansfrekvenserne et andet sted hen.

En anden vej til resonansfri afspilning er at øge massen, ud fra teorien om, at en tungere pladespiller absorberer bedre. Det koster som regel mere, men kan helt klart fungere efter hensigten.

Den tredje vej er dæmpning gennem en bevægelig ophængning, enten med spiralfjedre à lá biler, eller en topplade som hviler på elastiske dæmpere i silikone eller gummi.

Prisen er ofte afgørende for, hvilken vej producenten vælger. En let plint koster mindre og egner sig godt til billigere pladespillere, mens et sofistikeret ophæng er mere komplekst, og øger både absorptions-evnen og prisen.

Alt dette påvirker lyden i en eller anden retning. Det samme gør materialerne – især de materialer, der bruges i tallerkenen og tonearmen på spilleren. De allerbilligste spillere har måske en tynd fiberplade i MDF eller en præget metalplade med en tynd gummimåtte ovenpå.

Det siger sig selv, at resonanser har frit spil her, og det vil helt sikkert påvirke lydkvaliteten negativt.

Dyrere pladespillere har som regel både højere materialekvalitet og er bygget med større præcision i lejer, ophæng og dæmpning. Men selv dyrere pladespillere er ikke helt fri for resonanser og vibrationer, som påvirker lydkvaliteten.

Resonansfjerner

Den sikreste måde at dæmpe resonanser og vibrationer på er at placere pladespilleren på et stabilt underlag. Det hjælper på problemet, men der findes mange andre måder at få mere musik og mindre støj ud af vinylpladerne på.

Når pladespilleren er godt placeret, handler næste skridt om dæmpning. Mange vælger en løsning med bedre dæmpningsfødder, som placeres under spilleren. Andre køber en platform med egne dæmpningsfødder. Under alle omstændigheder er det et skridt i den rigtige retning. Og det gælder uanset, hvilken pladespiller man har.

Det næste skridt er at dæmpe underlaget til selve vinylpladen bedst muligt. Normalt hviler den på en filt- eller gummimåtte – eller direkte på en akryltallerken. Disse tre har forskellige egenskaber og forskellige resonansfrekvenser. Filtmåtten er billig og praktisk, og mange foretrækker den “luftighed”, filtmåtten kan give lyden. Andre sværger til gummi- eller silikone-måtter, som de mener giver bedre kontakt med pladen.

Stack Audio

Løse plademåtter findes i alle prisklasser, og man kan selv vælge, hvad man foretrækker. Der findes også måtter i kork, papirfibre, kulfiber, plast, kompositmaterialer og meget andet. Fælles for dem alle er, at de påvirker lyden i større eller mindre grad.

Det har det engelske firma Stack Audio også fundet ud af. De har ikke eksisteret længere end siden 2013, og laver en plademåtte i silikone, en pladestabilisator, og dæmpningsfødder (Auva), og i de senere år har de også udviklet et netværksfilter og en “regenerator” til LAN-kabler til streaming.

Rygterne om plademåttens og stabilisatorens egenskaber gjorde os nysgerrige. Så vi fik fat i begge – og et sæt med fire dæmpningsfødder, som vi siden har prøvet på flere pladespillere.

Serene

Plademåtten ligner ved første øjekast en almindelig gummimåtte. Antracitgrå, mat og uden riller. Men den har fire halvkugleformede forhøjninger, som løfter vinylpladen en anelse over måtten. Ifølge folkene hos Stack Audio balancerer disse fire halvkugler vægten af en LP og absorberer mikrovibrationer. De henviser til målinger, der underbygger denne påstand.

Måtten passer til alle pladespillere og erstatter den måtte, spilleren blev leveret med. Den har en makker i Serene Stabiliser, som ikke er en tung pladestrammer, man trækker ned over akslen på tallerkenen.

Stabilisatoren vejer kun 85 gram og supplerer måttens egenskaber. Den lave vægt ændrer ikke driftspræcisionen og påvirker heller ikke lejet i akslen negativt. Indvendigt i stabilisatoren er der små silikonepartikler, som dæmper pladen ovenfra – Tension-Activated Particle Absorption (TAPA). Egenskaberne sammenlignes med sand: Kaster man en bold ned i sandet på stranden, springer den ikke videre, fordi sandet dæmper bevægelsen fra massen, der rammer.

Færre mikrovibrationer

Pladespillerens pickup er følsom over for selv små vibrationer og opfanger let resonanser fra omgivelserne. Tanken er, at Serene-måtten og stabilisatoren dæmper så meget af omgivelseslyden, at mere af musikken slipper igennem.

Men virker det så? Ja, det kan jeg kategorisk bekræfte.

I ugerne op til, at denne test blev skrevet, brugte jeg måtten og stabilisatoren på flere forskellige spillere – fra Regas glimrende remdrevne letvægter Planar 3 RS til Linn LP12 Bedrok med “flydende” ophæng. Begge leveres med 2 mm tykke filtmåtter i 100 % uld.

Jeg havde også en direkte drevet Technics SL-1200G med gummimåtte stående samt MoFi Electronics MasterDeck, som har en sort akryllignende tallerken i Delrin.

Måtten og stabilisatoren ændrede lydkvaliteten på samtlige spillere – i større eller mindre grad.

Med stabilisatoren på Rega-spilleren åbnede lyden sig op, især i diskanten, som blev skarpere fokuseret. Samtidig blev basdynamikken en smule bedre, og i mellemtoneområdet lagde jeg mærke til, at vokaler lød lidt fyldigere. Små, næsten subtile forskelle, men dog tydelige nok til, at de var hørbare. Med Serene-måtten i stedet for filtmåtten blev indtrykket yderligere forstærket.

Bemærk, at Serene-måtten er 1 mm tykkere end filtmåtten, og at det kan være med til at forstærke forskellene, da højdeforskellen ændrer pickup’ens sporingsvinkel, om end kun en smule.

Jeg sammenlignede Serene-måtten ikke kun med filtmåtterne, men også med en korkmåtte. Med kork forsvandt det meste af dynamikken, og bassen blev mærkbart slappere. Korken tilføjede dog en smule mere luft og et slankere lydbillede.

Achromat-måtten fra Funk Firm hentede bassen tilbage og gav musikken både bedre dynamik og dybde, men dæmpede ikke de skarpeste kanter på visse indspilninger lige så effektivt som Serene-måtten. Serene åbnede lydbilledet mere op og gav bedre detaljerigdom.

På den direkte drevne Technics-spiller dæmpede stabilisatoren skarpe sibilanter (såsom “schh”-lyde) i diskanten. Men med Serene-måtten i stedet for Technics-måtten – og kompenseret for højdeforskellen – var forskellene ikke helt så store som dem, jeg oplevede med Serene-måtten på Rega-spillerens glas-tallerken.

På MoFi-spilleren blev lydbilledet mærkbart varmere, basgengivelsen mere veldefineret, og der lagde sig en ro over lyden fra klaver, slagtøj og bas, som jeg oplevede som mere realistisk og troværdig. Forudsat altså, at Serene-måtten og stabilisatoren blev brugt sammen.

Stabilisatoren retter ikke skæve plader ud, og den presser heller ikke vinylen ned mod underlaget. Men den påvirker, hvordan man opfatter musikkens dynamik, og den slipper flere klangfarver igennem end ellers.

På en LP12 med filtmåtte bemærkede jeg, at selv små dynamiske forskelle blev tydeligere. Vi taler ikke om nat og dag, men om klart hørbare forskelle. Nogle er blot nuanceforskelle, såsom at fokus bliver en smule tydeligere, og at flere detaljer slippes igennem i lydbilledet. Andre er mere markante, såsom hvordan måtten og stabilisatoren sammen rydder op i lydbilledet, og giver et tydeligere stereoperspektiv med større åbenhed og en lydscene, der opleves som dybere.

Da jeg havde et sæt Auva EQ dæmpningsfødder liggende (pris fra 165 GBP for fire), sørgede jeg også for at prøve dem. De havde en tilsvarende effekt med bedre dæmpning på alle spillerne – dog i mindre grad på LP12, skal det bemærkes. Det var faktisk den af disse fire spillere, der blev mindst påvirket af Serene-måtten, stabilisatoren og Auva-fødderne. Det må skyldes, at LP12 med Bedrok-plinten allerede er ekstremt vel-dæmpet.

Men især på Rega- og MoFi-spillerne strammede Serene-måtten, stabilisatoren og dæmpningsfødderne bassen op i hørbar grad. Den dynamiske kontrast blev bedre, samtidig med at fokus i lydbilledet blev tydeligere.