Test af bordradioer

Du skal have ny radio

Her er ti radioer, der har alt, hvad du har brug for, så du kan finde den, der passer bedst til dig.

Oppslag 1 17787

(Foto: Producent)

Den traditionelle radio er for længst blevet digital og agerer samtidig trådløs højttaler for mobilen. Dermed får man FM, DAB-radio og Spotify i én og samme enhed og et mangedoblet udvalg af radiostationer. Med Bluetooth indbygget kan du skifte fra dit favoritprogram i radioen til din yndlingsartist på Spotify, Deezer eller Tidal med et knaptryk.

Der er rigtig mange radioer at vælge imellem. De fleste har FM, DAB (Digital Audio Broadcasting), DAB+ og Bluetooth. Nogle kan også kobles trådløst sammen med andre højttalere, så man kan høre samme musik i flere rum – såkaldt multirum – men det gælder som regel kun de dyrere.

De allerbilligste er for simple til at have andet end grundlæggende funktioner. Desværre har de ofte også dårlig lyd, og her har vi i stedet valgt nogle lidt dyrere modeller i håb om at finde noget guld imellem dem.

Det har vi testet

I denne test har vi valgt ti digitale radioer til mellem 1.800 og 3.000 kroner. De har meget tilfælles, såsom trådløs Bluetooth-streaming, app-betjening og knapper, man kan trykke på, når mobilen er ikke inden for rækkevidde. Vi har fravalgt de billigste radioer og i stedet taget producenternes lidt dyrere modeller med, fordi de har flere funktioner – og forhåbentlig også bedre lyd.

I testen har vi lagt mest vægt på brugervenlighed og lydkvalitet. De skal være lette at bruge og levere god lyd på både tale og musik. Nogle af radioerne i testen kan kobles trådløst til ekstra højttalere. Så kan man vælge imellem stereo, hvis de ikke har dét, eller multirum.

Kun DAB+ i Danmark fremover

De landsdækkende danske radiostationer – både public service-stationerne og de kommercielle – overgår til DAB+ den 1. oktober i år. Det betyder, at radioer, der kun har DAB (uden plus), fremover vil være ubrugelige. Det drejer sig typisk om modeller fra før 2012.

Der er altså ekstra god grund til at anskaffe sig en DAB+ radio, hvis man ikke allerede har en!

Tjek om du kan tage DAB+

Er du usikker på, om din ældre DAB-radio kan modtage DAB+, så find DR’s regionale P4-kanal. Hvis du kan høre den, kan du også modtage DAB+. En del stationer vil dog skulle indstilles på ny.

Læs videre
Exit mobile version