MSI Katana 15 B13VGK

Farvestrålende

MSI Katana 15 er slank som et samuraisværd med indbygget lysshow.

Katana 1517 B13V Fantasy Theme Scenario Photo 10

(Foto: MSI)

Hvor de fleste deltagende producenter har etableret undermærker for gaming-computere, laver taiwanesiske MSI ikke andet end gaming-PC’er. Eller næsten ikke, eftersom de i de seneste år har udvidet produktionen med PC’er til kreativ produktion.

Som man kunne forvente af en computer, der er opkaldt efter et samuraisværd, er MSI Katana 15 slank og let. Om den også er dødbringende, vender vi tilbage til.

Katana 15 Scenario Photo 9
(Foto: MSI)

Skærmen på 15,6” er, sammen med den tilsvarende på Erazer, den mindste i testen. Det gør Katana 15 forholdsvis taskevenlig, og det er praktisk, hvis du har planer om at bruge computeren til andet end gaming.

Kabinettet er i plastic, som de andre i testen, men forholdsvis stift og stabilt. Skærmen flekser dog lystigt, når man rører ved den.

Skærmen har, som hos alle i testen QHD-opløsning (2.560 x 1.440 pixel). Og billedet står skarpt og klart. MSI har dog nøjedes med en opdateringshastighed på 165 Hz. Da man kan få 240 Hz for samme pris hos de fleste, trækker det en smule ned i vurderingen.

Tastaturet er RGB-bagbelyst i fire zoner. WASD-tasterne, piletasterne og tænd/sluk-knappen er gennemsigtige, så de lyser ekstra op i mørket. Tasterne er i alle i fuld størrelse, og der er et smalt numerisk tastatur. Kvaliteten er en smule over gennemsnittet, og tasterne føles forholdsvis stramme og stabile under fingrene.

Katana 15 Scenario Photo 23
WASD-tasterne, piletasterne og tænd/sluk-knappen er gennemsigtige, så de lyser ekstra op i mørket. (Foto: MSI)

MSI Katana 15 har præcis samme mængde RAM og lager som på flertallet af PC’er: 16 gigabyte DDR5-RAM og 1 terabyte SSD.

Benchmarks

Imens skærmen med sine 165 Hz er lidt langsommere, har MSI fået plads i budgettet til en Intel Core i9-processor. i9-mærkaten ser flot ud på bagsmækken, men i praksis betyder antallet af processorkerner mere end modelnavnet. Derfor kan MSI se sig overhalet af flere i7-baserede PC’er i Geekbench 6-processortesten. En i7-13700HX topmodel er hurtigere end en i9-13900H økonomimodel.

Læs også TEST: MSI MEG 342C QD-OLED QD-OLED-skærmen MSI MEG 342C QD-OLED giver stort set blændende gode billeder og et væld af tilslutninger.

Ydelsen på alle maskiner ligger dog meget tæt, og man vil ikke i spillet kunne mærke en forskel på en eller to frames mere eller mindre i sekundet.

Heller ikke på batterilevetiden skiller MSI Katana 15 sig ud. To en halv time er fuldkommen gennemsnitligt.

Konklusion

MSi Katana 15 er en udmærket og ganske pæn lille gaming-laptop, der klarer de fleste spil problemfrit. Den er let nok og også tilstrækkelig robust til daglig brug, og regnekraften er i sagens natur rigelig til alle kontor- og studieopgaver. Hvis du er til fest og farver, kan det lidt mere farvestrålende tastatur være det lille plus, er afgør valget. Men det tæller lidt ned i regnskabet, at skærmen ”kun” klarer 165 Hz opdateringsfrekvens. Man kan få lidt mere til samme pris flere steder.

Der er lidt mere smæk på lysshowet hos MSI. (Foto: MSI)
Læs videre
Exit mobile version