Acer Nitro 17 AN17-41

Lidt mere PC for pengene

Acer Nitro 17 er ikke bare stor, men også god.

acer nitro 17 an17 41 4 zone backlit on wallpaper black 02.tif custom

(Foto: Acer)

Alle maskiner i testen giver meget PC for pengene. Men man får helt bogstaveligt lidt mere hos Acer.

For at få plads til skærmen på 17,3 tommer i diagonalmål er Acer Nitro 17 noget større end de andre testdeltagere, der har skærme på 15-16 tommer. Maskinen er med sin kampvægt på 3,3 kilo en halv gang tungere end de øvrige.

Nitro17 AMD AN17 41 Lifestyle 1.tif custom
(Foto: Acer)

Det betyder noget, hvis gaming-PC’en også skal bruges som dagligt arbejdsredskab på arbejde eller studier. Men til spil derhjemme er den ekstra størrelse kun en fordel.

Designmæssigt er der ingen overraskelser i Nitro 17. Kabinettet er stort, sort og firkantet. Skærmhængslerne er flyttet lidt fremad for at give plads til kølesystemet. Det gør den i forvejen store maskine endnu dybere. Hele kabinettet er af plastic, og både skærm og kabinet kan vrides flere centimeter med et let tryk. Det er acceptabelt til prisen, men det giver en grund mere til at lade computeren blive hjemme til hverdag.

acer nitro 17 an17 41 4 zone backlit on black 04.tif custom
(Foto: Acer)

Der er blevet plads til et stort rummeligt tastatur, hvor alle taster har den rigtig størrelse. Det gælder også det numeriske tastatur. Tasterne er RGB-bagbelyste, men kun i fire zoner; ikke hver tast for sig. Kvaliteten af tasterne er gennemsnitlig.

Acer Nitro 17 har det normale udvalg af porte og udgange, herunder HDMI 2.1 til spil i stor skala på TV’et. Men Acer er de eneste, der har støtte for USB 4.0.

(Foto: Acer)

Benchmarks

Imens de øvrige PC’er i testen havde Intel-processorer, banker der en AMD Ryzen 7 i brystet på Nitro 17. Den har kun halvt så mange processorkerner som de nyeste Intel-processorer, men ydelsen er fuldkommen den samme.

Resten af hardwaren var identisk med de fleste deltagere: 16 gigabyte RAM, 1 terabyte lagerplads og en Nvidia GeForce RTX 4070-grafikprocessor.

Læs også TEST: Acer Predator Helios Neo 16 (PHN16-71-50JG) Acer Predator Helios Neo 16 er en gaming-PC til folk flest. Det kan lyde kedeligt, men det er det ikke.

Derfor overrasker benchmark-målingerne ikke det mindste. Og de tegner billedet af en computer, der giver fuldt tilstrækkelig ydelse i moderne 3D-spil. I hvert fald så længe man nøjes med at bruge den indbyggede skærm. Og den klarer kontorprogrammer med et hånligt skuldertræk.

Hvor alle andre deltagere i testen gav op efter omkring to en halv time, havde Acer Nitro 17 batteri til mere end fire timers intens belastning med simulation af kontorprogrammer. Det er flot, men desværre uden praktisk betydning. Til gaming skal opladeren altid være med.

Konklusion

Acer Nitro 17 er ikke en maskine, man skødesløst kaster i rygsækken på vej til arbejde eller studier; dertil er den for stor og tung. Men det betyder til gengæld også, at man får meget for pengene. Skærmen – og dermed oplevelsen – er betydelig større. Der er god plads, og dermed god ergonomi. Og selv om det kræver målfoto at opdage forskellen, er Aceren på de fleste områder lige en tand hurtigere, når det gælder. Det gør den alt i alt til vinder af testen.

(Foto: Acer)
Læs videre
Exit mobile version