Cybook Opus

Cybook Opus

Trods prisen virker Cybook Opus ikke som fantastisk kvalitet, når man får den i hænderne. Den har et lidt plastic-agtigt look og er ret glat at holde på. Til gengæld har Cybook Opus et meget lommevenligt format. Den passer endda i en inderlomme, så man kan have den med alle vegne.

Cybook Opus

Skærm
Når man så tænder for den, falder begejstringen adskillige grader. Den 5 tommer store skærm er ganske enkelt for dårlig i forhold til, hvad der ellers er på markedet lige nu.

Det resulterer i, at man hurtigere bliver lidt træt af at læse på skærmen.
Der er nogle muligheder for at justere lidt – f.eks. kan man vælge en anden skrifttype eller gøre teksten fed, og det hjælper faktisk en del. Men hvis man sammenligner lige op mod andre e-bogs-læsere, så er Cybook Opus altså bagud på skærm-point.

Umuligt menusystem
En af de fede ting ved e-bogs-læsere er, at man kan have rigtig mange bøger med på én gang. Men hvis det skal være muligt at finde rundt i bøgerne, så bør man f.eks. kunne sorterer dem efter forfatter eller genre. Den mulighed får man ikke med Opus. Her kan man sortere efter titel, filstørrelse, fildato, filnavn eller filsti, men der er ingen søgemulighed.
Det virker rodet og gør det ikke ligefrem nemt for brugeren at holde styr på sin bogsamling. Samtidig er betjeningen ikke intuitiv og brugervenlig nok, hvilket giver en del frustrationer undervejs.

Ekstra features
Cybook Opus er en meget simpel model, så man får ikke så mange ekstra features med. Man kan udvide den 1 GIGABYTE store hukommelse med et microSD-kort, og så der for alvor bliver plads til bøger. Andre e-bogs-læsere har stik til hovedtelefon og kan afspille MP3-musik til læsningen, men det kan Cybook Opus desværre heller ikke.

Konklusion
Selv om prisen faktisk er på niveau med mange andre e-bogs-læsere, så ender man med Cybook Opus efter min mening med en meget skrabet model.
Skærmen halter, menusystemet er for indviklet, og der er ingen ekstra features at prale med.
Her vil mit råd være at købe noget andet og få mere for pengene.

Læs videre
Exit mobile version