Det smarte hjem har gjort os alle til systemadministratorer. At håndtere et netværk med en halv snes enheder er ikke længere kun noget for arbejdspladsens nørd, men normal dagligdag i en privat husholdning. For ikke blot computere og telefoner, men også TV’et, køleskabet og kaffemaskinen kræver net. Nu.

Flere enheder betyder højere krav til routeren. I grove træk kan en router kommunikere med lige så mange samtidige enheder, som den har antenner. Er der flere, må de vente på at blive betjent på skift. Og da de smarte enheder – for eksempel elpærer og smarthøjttalere – kan befinde sig alle steder i boligen, skal dækningen med trådløst netværk være god i selv de fjerneste hjørner.

Svaret på begge dele er at have flere routere, fordelt rundtom i boligen. Et mesh-netværk. Vi ser denne gang på TP-Link Deco BE25, der er et forholdsvis billigt Wi-Fi 7 mesh-system.

TP-Link BE25 er i familie med TP-Link BE65, som vi testede i foråret, og som vandt prisen som årets bedste netværksprodukt. Men prisen pr. enhed er omkring den halve. Begge systemer fås i pakker med én, to eller tre routere i hver. Prisen i faktaboksen er for en pakke med tre enheder.

Både BE25 og BE65 er Wi-Fi 7-systemer, men djævelen bor i detaljen. TP-Links Deco-routere har to modelnumre hver. BE25 har også betegnelsen BE3600, mens BE65 bærer tilnavnet BE9300. Lyder det forvirrende? Det er det også. De ekstra modelnumre viser maksimumhastigheden. TP-Link BE65 leverer trådløst net med en samlet båndbredde på 9,6 gigabit i sekundet, mens BE25 kun yder 3,6 gigabit i sekundet. Forskellen opstår ved, at TP-Link BE25 dækker de trådløse frekvensbånd på 2,4 GHz og 5 GHz, mens TP-Link BE65 også tilbyder trådløst net på det nye 6 GHz-bånd, der blev introduceret med Wi-Fi 6, men som ikke alle routere understøtter.

Vi har fået en pakke med tre meshroutere til test. Enhederne er fuldkommen identiske, og man kan tilføje flere til systemet efter behov.

Under opsætningen af ekstra routere spørges der desuden, om de øvrige routere er af samme model, så det burde være muligt at bruge andre Deco-routere i netværket. Det er dog ikke afprøvet.

Er det en røgalarm?

TP-Links Deco-serie er beregnet til at falde diskret ind i hjemmet. BE25 er cirkelrunde, flade enheder, der mest af alt minder om designer-røgalarmer. Hvis du har indrettet hvidt-i-hvidt-moderne, vil de upåfaldende routere gå i ét med omgivelserne.

På bagsiden af routerne er der to 2,5 Gbit/s Ethernetporte, der i flæng kan bruges til at forbinde routeren med internettet, tilkoble kablede enheder, som for eksempel en NAS-disk eller en Philips Hue-bridge, eller til at trække et backhaul-kabel videre til den næste router. Præcis som vi har set det på mange andre mesh-routere.

Præcis hvor tæt routerne skal stå for at dække boligen med trådløst netværk, skriver TP-Link ikke noget om. De tre routere i pakken var i praksis rigeligt til at dække en 100 kvadratmeters lejlighed i etagebyggeri.

Til en bolig i flere plan vil det nok være en god ide med flere routere, da én router pr. etage vil have svært ved at dække hele arealet jævnt. Routerne skal desuden anbringes så tæt på hinanden, at de kan kommunikere indbyrdes. Signaler, der skal gennem hele boligen, skal jo sendes videre fra den ene router til den anden. Man kan løse problemet ved at forbinde routerne indbyrdes med et Ethernetkabel til backhaul, men det gør opsætningen af det trådløse netværk mere besværlig – og mere kablet.

Simpel opsætning – avancerede muligheder

Opsætningen af netværket er simpel og ret klar: Sæt den første router til strøm og internet, og lad mobilapp’en klare resten. En QR-kode under enheden bruges som nøgle, hvorefter resten klares automatisk. De efterfølgende routere på netværket skal blot anbringes der, hvor de skal bruges, og sættes til strøm, så klarer app’en resten. Meget mere brugervenligt bliver det ikke!

Hvis man har mod på at rode med mere komplicerede indstillinger, når netværket er sat op, er det fuld ud muligt i app’en. Man kan for eksempel isolere sårbare smart-enheder, så de ikke kan tale med de andre enheder på netværket – på den måde undgår man, at en sikkerhedsbrist på en for eksempel en smartpære giver en hacker videre adgang til resten af netværket. Man kan også automatisk lukke for overvågningskameraers netadgang, mens man er hjemme.

Sikkerhedsfunktionerne er mere avancerede end hos en konkurrent som f.eks. Google Nest WiFi Pro. Det er et stort plus, da sikkerheden er mindst lige så vigtig i et brugervenligt hjemmenetværk – der sandsynligvis administreres af folk, der ikke er IT-professionelle.

Fornuftig dækning kræver flere routere

Med tre routere til rådighed var der ikke mulighed for at have én i hvert rum i min forholdsvis langstrakte lejlighed. Hovedenheden blev placeret i stuen med kablet forbindelse til internetudbyderens fibermodem. Internetforbindelsen er på 1.000 Mbit/s.

Tæt på routeren i stuen var nethastigheden tæt på det teoretiske maksimum: 919 Mbit/s. Det er fornemt og giver formidabel forbindelse i boligens centrale rum.

I spisekøkkenet ved siden af, med en betonvæg imellem, var den næste router placeret. Her blev nethastigheden målt til 642 Mbit/s.

Den tredje router blev opstillet i kontoret. Her var hastigheden overraskende lav, nemlig ca. 350 Mbit/s. Men stadig høj nok til at downloade store filer. Og mange gange mere, end hvad der kræves til 4K-filmstreaming.

I lejlighedens fjerneste hjørne var nethastigheden faldet til ca. 150 Mbit/s. Altså omkring en sjettedel af hastigheden i stuen.