Elgato Wave DX

Et fund til prisen

Elgato Wave DX er næsten lige så god som en analog kondensatormikrofon. Og den kræver samme ekstraudstyr.

elgato wave dx 2

(Foto: Elgato)

Elgato Wave er ikke den dyreste mikrofon i Elgatos program, men den mest ambitiøse. Det hænger sammen med, at der kræves mere ekstraudstyr for at bruge den.

Elgato Wave DX er en dynamisk mikrofon uden indbygget elektronik, og den skal derfor sluttes til en forforstærker – hvor man samtidig skal huske at slå 48 volt phantom-spændingen fra for ikke at brænde mikrofonen af! Der kræves også et lydinterface til at få lyden ind i computeren.

Mikrofonen leveres uden bordstativ, men blot med skruegevind til mikrofonarm. Elgato Wave DX er forholdsvis tung, og det skyldes nok delvist, at huset er helt i metal. Mikrofonen virker i det hele taget solidt bygget, og det firkantede sorte metalhus har en industriel elegance, der kunne forveksles med en tysk barbermaskine.

elgato wave dx 3
Det firkantede sorte metalhus har en industriel elegance, der kunne forveksles med en tysk barbermaskine. (Foto: Elgato)

Der er ingen reguleringer eller omskiftere på mikrofonen, og da der ingen elektronik er indbygget, er der heller ingen hovedtelefonudgang. Den eneste justering på mikrofonen er, at Elgato-logoet kan vendes, så det kan ses bedre på skærmen, hvis man optræder på video.

Elgato Wave DX blev testet sammen med Elgatos egen Wave XLR, som er kombineret USB-lydkort og mikrofonforstærker.

elgato wave dx 4
Wave DX blev testet sammen med Elgato Wave XLR, som er kombineret USB-lydkort og mikrofonforstærker. (Foto: Elgato)

Hvor kondensatormikrofoner er bygget over en superlet membran, er dynamiske mikrofoner opbygget på samme måde som hovedtelefoner og højttalere. Dynamiske mikrofoner har ikke samme store frekvensområde. I hvert fald ikke dynamiske mikrofoner, der kan købes for penge. Men selv om Elgato Wave DX har et frekvensområde, der “kun” strækker sig til 15 kHz, virker lyden på ingen måde mørk, når mikrofonen bruges til det, den er beregnet til: tale.

Læs også TEST: Elgato Key Light Mini Elgato Key Light Mini giver dig godt og billigt lys til videooptagelse og streaming. App’en gør sit bedste for at ødelægge oplevelsen.

Sammenlignet med HyperX ProCast, der også er analog, kan der måske mangle den sidste luftighed og åbenhed. Men de fleste vil glæde sig over en varm – og stadig meget ren og naturlig – stemmegengivelse

Konklusion

Elgato Wave DX er blandt de billigste, men giver alligevel god lyd. At den ser stilren og seriøs ud, skader ikke. Til tale har kun HyperX ProCast højere lydkvalitet.

Elgato Wave DX kræver i kraft af den analoge opbygning en del ekstraudstyr for at kunne bruges. Men da den er en af de billigste i testen, behøver det samlet set ikke være dyrere at vælge Wave DX fremfor alt-i-en-mikrofonerne.

(Foto: Elgato)
Læs videre
Exit mobile version