Samarbejder om OLED-TV

Sony og Panasonic vil gå sammen om udviklingen af nye OLED-skærme.

De japanske giganter Sony og Panasonic kæmper for at tjene penge på LED/LCD tv. Mange håber, at OLED-teknikken skal bringe større lønsomhed til tv-markedet.

Tidligere i år blev det kendt, at Sony skrinlagde deres egne OLED-planer. På CES-messen viste de i stedet en Crystal LED-skjerm , men nu skal Sony være i samtaler med Panasonic for at få ny vind i sejlene.

Ifølge Japan Times overvejer de japanske producenter at lave en ”OLED-alliance” for at indhente LG og Samsungs forspring. Begge koreanske producenter forventes at have deres første OLED-skærme klar til salg i løbet af 2012. Hvis alliancen går i orden, betyder det, at Sony og Panasonic kan deles om udviklingsomkostningerne og udveksle tekniske kundskaber mellem sig, og således komme hurtigere på markedet med en konkurrencedygtig OLED-skærm. Panasonic har blandt andet udviklet en ny metode til printning af OLED-paneler, som kan være aktuel at bruge.

Samarbejdet vil næppe bære frugt med det samme, men de to producenter har som mål at være i gang med fuldskala masseproduktion af OLED-paneler inden 2015. Vi glæder os allerede…..

Les videre
Exit mobile version