Nyhed

Nyt gulvstander til Beosound Stage

Bang & Olufsens nye gulvstander gør det let at sætte en Beosound Stage-soundbar på et OLED-TV fra LG.

Bang & Olufsen har et relativt tæt samarbejde med LG for tiden. Den danske producent anvender paneler fra LG Display i flere af deres luksus-TV’er, mens den nye soundbar Beosound Stage er let at integrere med LG’s egne OLED-TV’er. Med et LG-TV på væggen og en Stage nedenunder kan både lyd og billede styres med B&O’s egen fjernbetjening i aluminium.

Gulvstander til Beosound Stage, her vist med et 55 tommers LG OLED-TV. (Foto: Bang & Olufsen)

Nyt gulvstander i aluminium

Bang & Olufsen har nok indset, at det ikke er alle, der vil hænge produkterne på væggen, for nu har de udklækket en ny gulvstander til Beosound Stage. Specialdesignede sokler i aluminium er efterhånden blevet et kendetegn for Bang & Olufsens TV’er, og nu er det muligt at få det samme look – selv uden at have et B&O-TV.

Læs også Luksus til folket Beosound Stage giver seriøs premiumfølelse til en overraskende behagelig pris. Men den er ikke for alle.

Den nye gulvstander er lavet specielt til LG’s OLED C-serie i 48, 55 eller 65 tommers skærmstørrelse, men kan også bruges med andre TV-mærker op til 65 tommer. Selve fæstet er baseret på VESA-standarden og kan tåle TV’er med en vægt på op til 25,6 kilo.

B&O understreger, at gulvstanderen er beregnet til fast placering på gulvet uden svingfunktion, da det angiveligt kan skade det tynde OLED-panel. Derimod har den udskårne riller til skjult kabelføring ned fra TV’et og soundbaren.

(Foto: Bang & Olufsen)

Pris og tilgængelighed

Gulvstanderen til Beosound Stage koster 5.600 kroner og fås nu hos autoriserede B&O-forhandlere eller via bang-olufsen.com.

(Foto: Bang & Olufsen)
Les videre
Exit mobile version