Nyhed

Nye produkter fra Xiaomi

Xiaomi vil i dag vise en række nye produkter frem. Bl.a. den nye flagskibsmobil Mi Mix 4, og desuden forventes et OLED-TV!

Klokken 13.30 i dag dansk tid træder Xiaomi ind på den digitale scene, hvor de vil præsentere deres nye flagskibsmobil, Mi Mix 4.

Det forventes bl.a., at telefonen får lynhurtig opladning på 120 watt, som skal lade til 100 procent på kun 15 minutter. Det sker takket være et batteri med en anode af siliciumoxid.

Mi Mix 4 forventes at få et 100 megapixel kamera med optisk billedstabilisering. Et 120 graders vidvinkelkamera med 13 megapixel opløsning og et 8 megapixel telekamera med 5x optisk zoom vil også være på plads. Plus et 20 megapixel selfie-kamera.

Læs også Xiaomi Mi Mix 3 Xiaomi skiller sig ud med utraditionelle løsninger, der er mere interessante end praktiske.

Skærmen skal efter sigende være på 6,67 tommer.

Mi OLED-TV

Den kinesiske teknologigigant forventes desuden at lancere efterfølgeren til deres første OLED-TV. Xiaomi hævder, at de med det nye Mi OLED-TV vil “omdefinere OLED-TV”. Hvad det så end betyder.

Det kinesiske e-handels-site JD.com har en separat teaser-side for den nye Mi OLED-TV-serie, der indikerer tre størrelser: 55, 65 og 77 tommer. Det nævnes specielt, at de nye TV’er får en tynd ramme og understøtter Nvidia G-Sync for en bedre gaming-oplevelse. Hvilket bl.a. vil betyde 4K med 120 Hz billedfrekvens, understøttelse af Auto Low Latency og variabel frekvens samt Dolby Vision HDR.

Smart-højttaler

En ny smart-højttaler er også på vej, som lækager indikerer vil hedde L16A. Den rygtes at understøtte dual-band Wi-Fi og mulighed for at diktere andre smart-hjem-produkter.

Teaser-billedet indikerer en cylindrisk, kompakt form, der minder om den nu udgåede Apple HomePod og Huawei Sound X, for bare at nævne nogle få. Specifikationerne må vi derimod vente på, selv om Xiaomi lover “koncertsalslyd”.

 

Les videre
Exit mobile version