Nyhed

FIFA+ tilgængelig på Android og Google TV

Glædelig nyhed til fodboldfans med Android- og Google-TV.

Fodbold-VM er godt i gang, og nu ligger den officielle FIFA-app klar til download på Android og Google TV.

Først Hisense, så Google

Kinesiske Hisense er en af hovedsponsorerne ved årets fodbold-VM, og de har i en periode haft eneret til FIFA-app’en på deres VIDAA smart-TV’er.

Nu har også Google og FIFA indgået en aftale, som betyder at app’en FIFA+ bliver tilgjengelig på TV’er med Android- og Google TV-grænsefladen. Dette inkluderer selvfølgelig også Chromecast med Google TV.

Læs også Nu kan du få Google TV på alle dine skærme Google Chromecast giver TV’et nyt liv og har nu fået både fjernbetjening, Google TV – og 4K. Men den har også et problem.

“Vores prioritet er at give vores brugere det indhold, de elsker. Gennem dette samarbejde er vi i stand til at hjælpe VM-fans over hele verden med at fejre og stille ind, hvor de end er, gennem eksklusivt og engagerende indhold på tværs af Android TV OS-enheder,” siger Jonathan Zepp, ansvarlig for Media Partnerships hos Google

Du kan ikke se direkte kampe gennem FIFA+-app’en (desværre!). Derimod er der massevis af højdepunkter og tilbageblik, ligesom der er en række originale FIFA-produktioner og dokumentarer, spillerprofiler og lignende. Med andre ord, meget at glæde sig over for fodboldfans!

FIFA+-app’en er allerede klar til at installere på omtrent alle enheder, som kører Google TV eller Android TV, inkluderet medieafspillere som Nvidia Shield og Chromecast med Google TV. Du finder app’en i Google Play Store på din enhed.

 

Les videre
Exit mobile version