Verdens hurtigste computer opgraderes

Supercomputeren Titan opgraderes med verdens hurtigste lagringssystem.

De mest rå computere til hjemmebrug har i dag otte processorkerne. Og du kommer allerede langt med en maskine med fire kerne. Med øget antal kerner i processoren øges også antallet af arbejdsopgaver, som kan laves samtidig, hvilket i praksis betyder, at maskinen bliver hurtigere.

Til mange typer forskning behøver man imidlertid større regnekraft. Bare det at prøve at beregne hvordan et protein er bygget op, således at man kan forudse celledelingerne, kræver enormt mange kræfter. Og dette er essentielt indenfor eksempelvis kræftforskning.

Supercomputer
Derfor er det nødvendigt med supercomputere. Dette er enorme maskiner, hvor mange processorkerner og lagringssystemer er proppet ind for at opnå en astronomisk meget højere regnekraft end vores hjemmecomputere er i stand til.

Supercomputeren Titan blev lanceret i fjor i Oak Ridge, Tennesse. Den har hele 299.008 processorkerner! Herudover lægger den beslag på et stort antal grafiske processorenheder (GPU). Hele 18.688 af processorer af typen Nvida K20 og det samme antal AMD Opteron-processorer har den. Noget som gør den i stand til at foretage svimlende 20.000 billioner udregninger i sekundet, eller 20 petalflop.

Verdens hurtigste lagringssystem
Ingeniørerne hos Oak Ridge National Laboratory hviler imidlertid ikke på laurbærerne, for nu skal Titan opgraderes. Den skal have verdens hurtigste lagringssystem, som gør, at den kan læse og skrive seks gange hurtigere end før, samtidig med at den får tre gange større lagringskapacitet. Spider II er navnet på det nye system, som skal kunne læse og skrive 1,4 terabytes (TB) i sekundet. Lagringskapaciteten er 40 petabyte, fordelt på 20.000 harddiske på 2 terabyte hver.

Til sammenligning vil en normal harddisk til hjemmebrug typisk kunne læse og skrive 400-800 MB pr. sekund. Der går 1.000 megabyte på en gigabyte og 1.000 gigabyte på en terabyte. Med andre ord læser og skriver Spider op til 3.500 gange hurtigere end en normal harddisk.

Total regnekapacitet for Titan efter opgraderingen øges fra 20 til 27 petalflop.

Dette bliver virkelig forskernes ultimative legetøj!

Kilde:
engadget.com

Les videre
Exit mobile version