Første variant af Googles AI Gemini 2.0 er her

Google udruller nu en ny generation af AI samt en række AI-produkter, der bruger den.

blog gemini keyword header.width 1200.format webp

Foto: Google

For et år siden afslørede Google sin AI Gemini. Siden da har den spredt sig til flere produkter og er blevet opgraderet. Nu tager den det store skridt til Gemini 2.0. Google beskriver forskellen som, at Gemini 1 handlede om at forstå og organisere information, mens 2.0 handler om at gøre den brugbar.

De er allerede i gang med at udrulle Gemini 2.0 Flash-modellen til udviklere. Den kan nu blande tekst, tale og tilpassede billeder i sine svar samt bruge værktøjer som Search og køre kode. Alt dette med dobbelt så høj hastighed.

Introducing Gemini 2.0 | Our most capable AI model yet

Fra i dag kan vi almindelige brugere få adgang til Gemini 2.0 Flash i Geminis webversion. Og snart vil den også være tilgængelig i Geminis mobilapp.

Project Astra | Exploring the future capabilities of a universal AI assistant

Project Astra er en universel AI-assistent, som vil hjælpe os i vores hverdag. Opgraderingen til Gemini 2.0 betyder bedre dialog, hurtigere svar og brug af værktøjer som Search, Maps og Lens.

Forskningsprototypen Project Mariner udforsker, hvordan mennesker og AI-agenter kan interagere, i form af en Chrome-udvidelse, der hjælper dig med at søge efter information, handle online og udfylde formularer. Betroede brugere begynder at teste den i dag.

Læs også Nyhed: Nu kommer Geminis AI mobil-app på dansk Med en mobilvenlig app bliver det nemmere at få hjælp på farten.

I sidste uge fremviste Google Genie 2, som kan skabe spil baseret på et billede. Nu er Google i gang med at bygge agenter til computerspil, som kan studere, hvad du spiller, og hjælpe dig videre med gode råd. Læs mere på labs.google.

I dag lanceres også Deep Research, en agentfunktion til Gemini Advanced, som hjælper dig med at udforske og forstå komplekse emner. Agenten genererer en letlæselig rapport, komplet med citater, som kan eksporteres til et tekstdokument.

Læs mere på Googles blog.

Læs videre
Exit mobile version