Yale lancerer smart sikkerheds-økosystem

Yale, som har solgt en million smartlåse i Norden, lancerer snart en række sikkerhedsprodukter til det smarte hjem.

Yale SmartSecurityEcosystem

Den første version af smartlåsen Yale Doorman blev lanceret i Skandinavien for 13 år siden, og for nylig passerede Yale en milepæl med en million solgte smartlåse i de nordiske lande. Inden længe udvider virksomheden sit sortiment med en række produkter til det intelligente hjem, hvor der ligesom med dørlåsene er fokus på sikkerhed.

De kommende produkter i det, virksomheden kalder Yale Smart Security Ecosystem, er Smart Alarm, Smart Video Doorbell, Smart Indoor Camera og Smart Outdoor Camera. Og alle produkterne kan styres via Yale Home-app’en.

Produkterne skal også kunne integreres med andre leverandørers produkter til det smarte hjem, såsom stemmeassistenter.

Yale har som mål at skabe hjem, hvor sikkerhed og bekvemmelighed går hånd i hånd, og nævner som eksempel, at Yale Smart Alarm deaktiveres, så snart smartlåsen har låst døren op, og samtidig skifter Smart Indoor Camera automatisk til privatlivstilstand.

I skrivende stund er der ingen oplysninger om lanceringsdato eller priser på de kommende produkter, men man kan finde flere oplysninger på virksomhedens hjemmeside.

Læs også TEST: Yale Doorman L3S Den seneste Yale Doorman L3S er en smart kodelås, der er lige så sikker, som den er elegant og enkel.
Læs videre
Exit mobile version