Nyhed

Usynlig trådløs opladning

På Kitchen & Bath Industry Show (KBIS) i Las Vegas, USA, 27.-29. februar, præsenterede Freepower sin nyeste løsning, FreePower for Countertop, som forvandler enhver overflade til en trådløs oplader.

FreePower for Countertop er specialudviklet til at gøre det nemt for designere, arkitekter, bygherrer og showroom-ejere at tilføje trådløs opladning til deres stenbordplader.

Med meget synlige projekter i bil- og forbrugerelektronikbranchen modtog vi forespørgsler fra designere og bygherrer om at integrere vores teknologi i bordplader samt i butiks- og hotelområder. Vi vidste, at det var muligt, men også at det ville kræve noget arbejde. Problemfri indbygning i sten er ikke noget, forbrugere eller producenter kan gøre på egen hånd, det krævede, at vi udviklede helt nye værktøjsprocesser, som blev perfektioneret undervejs, men vi fik det gjort. Vi kan ikke vente med at arbejde sammen med designmiljøet om at bringe denne elegante teknologi på markedet,” siger Jake Slatnick, CEO og grundlægger af FreePower.

Hvordan fungerer det?

For at bevare en glat, elegant og uafbrudt bordplade er FreePower designet ind i selve stenen. Bortset fra den patenterede lyskrans er der ingen indikation af, at der ligger en trådløs oplader lige under overfladen. Kransen indikerer opladningszonen, som styres af en app, hvor brugerne kan tilpasse farverne, fra diskret hvid til flerfarvet “party mode”. Den kan slås helt fra og derefter genaktiveres med en funktion, der hedder “Wave to Wake”. Her skal man blot vifte en smartphone hen over området – så lyser opladningszonen op for at vise, hvor telefonen skal placeres.

FreePower for Countertop kan softwareopgraderes, hvilket sikrer, at investeringen i den indlejrede teknologi kan holde i årevis, efterhånden som smartphones og andre enheder udvikler sig.

<
>
FreePower for Countertop. (Foto: Freepower)

Om FreePower

I 2017 tog FreePower de første skridt mod at genopfinde en teknologi, der ikke altid havde levet op til forventningerne: Trådløs opladning. I dag har virksomheden mere end 230 patenter på sit system, som er udviklet in-house. Efter mange års perfektionering af teknologien lancerede de anden generation af FreePower sammen med Tesla i 2023, efterfulgt af den seneste innovation: FreePower for Countertop.

Mere info: https://www.freepower.io

<
>
Ikea Sjömärke. (Foto: Ikea)

Et alternativ fra Ikea

Et eksisterende alternativ til Freepowers løsning er Ikeas trådløse oplader Sjömärke, som skjules under en bordplade eller hylde. Ifølge Ikea fungerer Sjömärke gennem alle materialer – undtagen metal – i tykkelser på 8-22 mm.

Sjömärke er Qi-certificeret og kompatibel med alle Qi-certificerede mobiltelefoner og andet udstyr.

Ikea Sjömärke udgår i løbet af i år, men kan stadig købes i dit nærmeste Ikea-varehus til 219 kroner.

Les videre
Exit mobile version