Siemens french door køle-fryseskab med vinkøl

Sidste år lancerede Siemens køl og frys med fransk dør - nu er de gået skridtet videre og har lanceret en ny model med indbygget vinkøleskab

Siemens iQ700 KF96RSBEA closed

Siemens iQ700 køle-fryseskab med franske døre har et indbygget vinkøleskab med glasfront, og vinkøleskabet lyser indbydende op, når man nærmer sig det!

Køleskabet rummer 401 liter og fryseren 171 liter, og vinkøleskabet giver plads til op til 17 flasker i to lag – flaskerne hviler på vinreoler af egetræ, og man kan vælge mellem fem forskellige køletemperaturer (vinkøleskabet har dog kun én zone, så hvis man f.eks. opbevarer både hvid- og rødvin, får de samme temperatur).

Køleskabets oplyste bagvæg er fremstillet af glas og fordeler lyset i hele køleskabet. MultiAirflow-systemet cirkulerer luften jævnt i kølesektionen for at sikre en konstant temperatur på alle niveauer, oplyser Siemens.

Siemens iQ700 køle- og vinkøleskab med franske døre (KF96RSBEA) er 183 cm højt, 90,5 cm bredt og 61 cm dybt – og vejer 173 kg. Det er udstyret med noFrost, så det ikke er nødvendigt at afrime fryseren, og det kan styres via Home Connect-app’en. Forbruget er opgivet til 320 kWh/år, støjniveauet til 39 dB(A) og energiklassen er E.

Siemens iQ700 KF96RSBEA open
Siemens iQ700 køle-fryseskab med franske døre og vinkøleskab. (Foto: Siemens)

Pris og tilgængelighed

Siemens iQ700 KF96RSBEA fås nu i sort metal, og prisen er ca. 39.300 kroner.

Læs videre
Exit mobile version