Segway lancerer robotplæneklipperen Navimow X3

Kan klare arealer på op til 10.000 m².

Segway Navimow X3

(Foto: Segway)

Uanset om du blot har en kolonihave, eller om din græsplæne risikerer at blive forvekslet med en kornmark, er den nye robotplæneklipper, Segway Navimow X3, noget for dig, lover producenten.

Navimow X3 blev lanceret for et par måneder siden, men i dag blev det officielt bekræftet, at den nye robotplæneklipper, der kommer i fire forskellige versioner (X315E, X330E, X350E og X390E), vil kunne købes hos danske forhandlere fra foråret 2025.

Segway NavimowX3 series
(Foto: Segway)

Tekniske specifikationer

Navimow X3-serien fra firmaet, som stod bag Årets Bedste robotplæneklipper, Segway Navimow i105, samt Segway Navimow H800E, fungerer ligesom sine forgængere helt uden kanttråd, og den største model (X390E) kan håndtere et areal på op til 10.000 m².

Ny batteriteknologi gør det muligt at oplade Segway Navimow X3 på rekordtid, og selvom producenten ikke har oplyst, hvad det konkret vil sige, hævdes det, at den oplader dobbelt så hurtigt som konkurrenterne for så vidt angår forholdet mellem klippeareal og opladningstid.

Der vil kunne tilkøbes diverse tilbehør til plæneklipperen, i første omgang en kantklipper, så græsplænen kan blive klippet helt ensartet, også langs kanterne.

Læs også TEST: Segway-Ninebot KickScooter F2 D Segway-Ninebot viser vejen, hvis du vil have effektiv batterikraft under fødderne. Det gode og solide design sættes dog på prøve, når KickScooter F2 D får lov at strække ud.

Segway lover også, at Navimow X3 byder på adskillige software-baserede opgraderinger.

Takket være opgraderinger af RTK-dækning, VSLAM (Visual Simultaneous Localization and Mapping) og VIO (Visual Inertial Odometry)-teknologi tilbyder det nye system endnu mere stabilitet og præcision – selv i vanskelige signalmiljøer. Navimows satellitobservationskapacitet er blevet øget med 40 procent. Derudover er der en ny 300-graders vidvinkelsynsassistent og den forbedrede Vision Fence 2.0-teknologi, som udvider Navimows synsfelt og dermed muliggør effektiv AI-ruteplanlægning og pålidelig undgåelse af forhindringer, skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Læs videre
Exit mobile version