Nyhed

Rutiner klar til Google Assistent i Danmark

Med den nye funktion, kan brugeren udføre flere handlinger med samme kommando.

Rutiner har været længe efterspurgt blandt de danske brugere, skriver Google i en pressemeddelelse. Men nu skulle funktionen altså være på vej ud til alle brugere af Googles digitale assistent, Google Assistent.

Ifølge Google kan rutiner være med til at gøre morgenrytmen mere smidig, hjælpe med at gøre huset klar til at træde ind i – eller lukke ned for dele af huset inden sengetid.

“Google Assistent er sat i verden for at gøre hverdagen nemmere og hjælpe med konkrete gøremål – sådan at vi kan tale mere og trykke mindre. Med ‘Rutiner’ tager vi forhåbentlig endnu et skridt i den retning. Det har været efterspurgt længe, så vi er glade for at kunne introducere det til brugerne,” siger Jesper Vangkilde, Googles danske kommunikationschef.

Kort fortalt er der to former for rutiner, skriver Google i deres pressemeddelelse: Forudindstillede og tilpassede.

De seks forudindstillede er:

Godmorgen
Sengetid
Jeg tager hjemmefra
Jeg er hjemme
På vej til arbejde
På vej hjem

Når det gælder tilpassede rutiner, er der fri leg for brugeren af det smarte hjem i form af støvsugere, gardiner osv.

Via dette link kan du læse mere om, hvordan du selv opsætter dine egne rutiner og bruger dem i din hverdag.

Les videre
Exit mobile version