Nyhed

Plænerobotten kan lejes

Smart-have: Robotplæneklipperen passer græsplænen - og leasingfirmaet passer robotten.

Hvis din drøm om afslapning i haven i weekenden ikke omfatter at bruge tiden bag styret på en plæneklipper, kan en robotklipper være fristende. Men også dyr.

Det har de fundet en løsning på hos Huqvarna. De tilbyder nemlig en pakkeløsning, hvor man leaser en Husqvarna Automower efter eget valg til en fast månedlig pris. Leasingperioden er for tre år.

Ud over plæneklipperen får man installation af styrekabler med i prisen. Og går robotklipperen i stykker, bliver den repareret. Man behøver heller ikke tænke på vinteropbevaring, da den er med i prisen.

Efter leasingperioden kan man købe den leasede plæneklipper for restværdien eller opgradere til en ny – og en leasingaftale. Prisen afhænger af modellen, men starter ved 465 kroner om måneden.

Husqvarna.dk

Plæneklipperen opstaldes for vinteren, og service er  med i prisen. (Foto: Husqvarna)
Les videre
Exit mobile version