Philips lader dig 3D-printe dine egne reservedele

Virksomheden frigiver tegninger, så du selv kan fremstille reservedele til din trimmer.

Philips One reserv

(Foto: Philips)

Bevægelsen Right to Repair er stærk og kræver, at virksomheder holder op med at lægge hindringer i vejen for forbrugerne, når de selv vil reparere deres ødelagte apparater. Vi har blandt andet gjort opmærksom på mobilselskabernes (begrænsede) indsats på området. Her handler det i høj grad om, at man mister garantien, hvis man åbner apparater, og at man som forbruger ikke kan købe reservedele. Men der er mange andre apparater i hjemmet, der kan have brug for reservedele. Philips går nu et skridt videre end andre og giver dig mulighed for at fremstille delene selv.

(Screenshot: Printables)

Det drejer sig om den nye hjemmeside Philips Fixables, hvor man kan downloade tegninger til 3D-printere for selv at fremstille reservedele. Selve filerne ligger dog på den internationale platform Printables. Tanken er, at hvis det er nemt og hurtigt at få fat i en reservedel, er risikoen mindre for, at man smider et fuldt fungerende apparat ud. Det er ellers risikoen, hvis man skal lede på nettet, bestille dyrt og vente længe.

Læs også Kommentar: Selvreparation – et smukt men urealistisk mål Tanken om, at forbrugerne selv skal kunne reparere deres mobiler ved køkkenbordet, er en utopi.

Indtil videre findes der kun en kam til Philips Oneblade på den tjekkiske hjemmeside. Men der er forhåndsvisninger af dele til skægtrimmere. Man skal også kunne indsende ønsker om dele, man er interesseret i, men Philips kan dog ikke garantere, at de kan levere tegningen til netop den del.

Læs også Nyhed: Fairphone 5 kan du selv reparere derhjemme Hollandske Fairphone 5 bygger på lige dele bæredygtighed, fairness og modulær udskiftelighed.

Philips siger, at de har fået hjælp til at sikre, at delene opfylder virksomhedens krav til kvalitet og sikkerhed. Men de påpeger, at det er vigtigt at følge instruktionerne, bruge det anbefalede materiale og ikke ændre tegningen.

Vi ser frem til, at flere virksomheder gør det samme. Ligesom CMF by Nothing, der har frigivet 3D-tegninger, så man kan lave sine egne coverdele til deres mobiltelefoner.

Læs videre
Exit mobile version