Nyhed

Hold smart jul med Philips Hue

Signify har netop lanceret Philips Hue Festavia, som er en smart lyskæde til juletræet.

Philips Hue Festavia

Endelig kan dit juletræ indgå fuldt og helt i det smarte hjem. Philips Hue Festivia lyskæden har 250 små LED’er fordelt på 20 meter og kan bl.a. bruges som pynt på juletræet, skriver producenten Signify i en pressemeddelelse. Nu skal det nemlig være slut med at kravle rundt under træet for at tænde eller slukke lyset.

Ved hjælp af Philips Hue-app’en kan man dæmpe eller øge lysstyrken, skifte farve, tænde og slukke, indstille timere, lave tidsplaner osv. Man kan også vælge bestemte punkter på lyskæden og derved skabe en gradient lyseffekt, med forskellige farver.

Læs også Lige om lidt vil Philips Hue kunne snakke med alle Smart Home-produkter Matter-standarden, som skal gøre det lettere for Smart Home-produkter at fungere sammen, er nu blevet officielt lanceret. Og Matter er på vej til næsten alle Philips Hue-produkter, fortæller producenten.

Desuden introducerer Signify sammen med Festivia-lyskæden nye funktioner i Philips Hue-app’en. Den nye Sparkle-effekt får lysene på lyskæden til at blinke og skaber en ekstra festlig stemning, loves det.

Man kan også vælge de eksisterende effekter Candle eller Fireplace for at skabe hygge. Derudover kommer der med Festavia en anden effekt kaldet Scattered. Mens gradient funktionen skifter farver henover fem punkter fra den ene ende til den anden, så kan man med Scattered-funktionen vælge op til fem farver som tilfældigt blandes på lyskæden og giver en farverig, festlig oplevelse, garanterer producenten.

(Foto: Signify)

Det vil vi så glæde os til.

Pris og tilgængelighed

Philips Hue Festavia koster 1.199 kroner Og er tilgængelig fra den 15. november.

Les videre
Exit mobile version