De’Longhi lancerer ny espressomaskine

De'Longhi udvider La Specialista-serien med den nye model La Specialista Opera.

De'Longhi La Specialista Opera

(Foto: De'Longhi)

De’Longhi La Specialista Opera er ifølge producenten målrettet engagerede kaffeentusiaster, der sætter pris på håndværket, men samtidig ønsker hjælp fra intelligent teknologi.

Den manuelle maskine har 15 forskellige indstillinger til kværnen og tre temperaturmuligheder, så man kan justere brygningen efter både bønnetype og ristningsgrad. Teknologier som Sensor Grinding og Dynamic Pre-infusion er med til at give bedre kontrol over kværningen og brygningen, så man kan opnå en jævn og balanceret espresso med fyldig crema.

(Foto: De’Longhi)

Til mælkebaserede drikke har maskinen en dampstav, der med Thermoblock-teknologi kan lave blødt og cremet mælkeskum. En anden interessant detalje er, at maskinen kan brygge Cold Brew-kaffe på under fem minutter – en stor tidsbesparelse i forhold til den sædvanlige bryggetid på op til 24 timer.

Læs også TEST: De’Longhi La Specialista Maestro EC9865.M De'Longhi La Specialista Maestro laver god kaffe, og alle omkring dig vil tro, at du er professionel. Den er relativt nem at bruge - og den laver Cold Brew på mindre end fem minutter!

Pris og tilgængelighed

Designet er klassisk og robust, med et valg mellem rustfrit stål eller sort finish. La Specialista Opera kan købes på De’Longhi’s hjemmeside og hos udvalgte forhandlere til en vejledende pris på 7.199 kroner.

Læs videre
Exit mobile version