Nyhed

Pro-Ject BT Box E HD

Boksen der giver dig Bluetooth i anlægget.

Hvis man ønsker at streame musik til et anlæg, der ikke har en trådløs forbindelse, er der flere muligheder. Det nemmeste er at købe en Chromecast, eller en simpel Bluetooth-modtager, for et par hundrede kroner.

Så får man bekvemmeligheden ved at streame musik fra sin mobiltelefon over anlægget, men det er ikke sikkert, at lyden bliver lige så god.

Pro-Ject mener, at deres Bluetooth-modtager giver dig bedre lyd. Den understøtter nemlig Bluetooth 5.0 og aptX-HD, som har en lidt større båndbredde og potentielt bedre lyd end ‘almindelig’ Bluetooth.

Foto: Pro-Ject

Den lille boks kobles til en ledig indgang på anlægget, enten analogt eller via den optiske digitale indgang, og derefter kan man bare parre mobiltelefonen med BT Box E HD og trykke på play, så flyder musikken ud i rummet.

Den kompakte Bluetooth-modtager håndterer op til otte enheder, der ikke kræver parring, hver gang du vil afspille musik, og den leveres med en ekstern strømforsyning. Du kan vælge mellem sort eller hvid, og prisen er angivet til 149 Euro.

Foto: Pro-Ject
Les videre
Exit mobile version