Apple introducerer AutoMix – din personlige AI-DJ i lommen

Kan få din playliste til at lyde som et professionelt DJ-mix.

Apple Music AutoMix 1920x1080 1

I denne uge afslørede Apple en ny AI-drevet funktion i Apple Music, kaldet AutoMix. Den kan sammenlignes med at have en professionel DJ på autopilot. Nyheden blev annonceret under World Wide Developer Conference (WWDC) og lanceringen af iOS 26. Opdateringen kommer til iPhone og iPad i efteråret 2025.

Kan ‘beatmatche’ som en professionel DJ

AutoMix kan virke som Apples svar på Spotify AI DJ, men den giver mulighed for et endnu mere sømløst mix af dine yndlingsnumre. Blandt de nye funktioner finder vi beat-matching, som analyserer rytmen (BPM – beats per minute) og tilpasser overgangen mellem hvert nummer. Det skal fungere på samme måde som en professionel DJ med en mixerpult kan gøre det. På den måde vil en almindelig playliste kunne forvandles til et sammenhængende DJ-sæt uden irriterende pauser eller dæmpninger i overgangene.

Læs også Nyhed: Spotify lancerer nye funktioner: Autoplay, Smart Shuffle og AI DJ Ny version af mobil-app'en får bedre brugervenlighed - deriblandt egen DJ med AI-teknologi.

Beat-matching er en finesse, som vi forbinder med professionelle DJ’s, så det bliver interessant at se, hvor godt og sømløst AutoMix faktisk fungerer i praksis. Hvorvidt Apple Music også kan scratche som en professionel discjockey, nævnes ikke!

Med iOS 26 lancerer Apple også andre nye funktioner, som f.eks. oversættelse af sangtekster i realtid samt hjælp til udtale og muligheden for at fastgøre din yndlingsmusik helt øverst i dit bibliotek. Apple Music bliver en del af den nye Liquid Glass-brugergrænseflade. Derudover vil iPhone-brugere nu kunne bruge deres mobil som karaokemikrofon til Apple TV.

Apple Music karaoke
Med iOS 26 får du mulighed for at bruge din iPhone som karaokemikrofon med Apple TV. (Foto: Apple)

Se mere fra lanceringen af AutoMix og iOS 26 på WWDC i videoen nedenfor:

WWDC 2025 — June 9 | Apple

 

Læs videre
Exit mobile version