Sony lancerer ”Wonderbook” til PlayStation 3

Nu kan ungerne snart opleve Harry Potters magiske verden på PS3 - via bøger med augmented reality!

Ord, billeder og historier skal nu blive virkelige på en måde, som aldrig er set før! Det er Sonys hensigt med et helt nyt produkt, som netop er blevet lanceret på verdens største spilmesse, E3 i Los Angeles.

Det nye produkt har fået navnet Wonderbook, og der er tale om et augmented reality-produkt, som fungerer sammen med PlayStation 3. Helt konkret skal man bruge et PlayStation Eye-kamera samt en Move-controller sammen med de nye Wonderbooks. Bogen optræder så på tv-skærmen – men i stedet for det flade papir ser man en masse farvestrålende, interaktiv grafik, som blandt andet består af en række mini-spil.Den første ”wonderbook” hedder ”The Book of Spells” og er udviklet i samarbejde med Harry Potter-forfatteren J.K. Rowling. Bogen foregår i Harry Potter-universet og skal i fiktionsuniverset forestille at være skrevet for 200 år siden af troldkvinden Miranda Goshawk. Når man åbner bogen, bliver man transporteret til troldmandsskolen Hogwarts bibliotek, hvor man kan lære magiske formularer og opleve diverse missioner og eventyr.

Her kan du se Sonys marketing for det nye produkt:

Les videre
Exit mobile version