Over 14 milliarder smartphones solgt de sidste ti år

Samsung, Apple og Xiaomi er de tre største mobilproducenter i verden, viser ny statistik.

14miasmartphones TOP

(Foto: AltIndex)

Nye tal fra analyseinstituttet IDC viser, at verdens mobilproducenter til sammen har solgt 14 milliarder smartphones siden første kvartal i 2014. De største mobilproducenter i det seneste årti har været Samsung, Apple og Xiaomi, tæt fulgt af de kinesiske mærker Oppo og Vivo.

Målt over hele perioden har Samsung været klart den største producent af smartphones med et samlet salgstal på knap 3 milliarder enheder, mens Apple indtager andenpladsen med et salg på knap 2,25 milliarder mobiler – og dermed 743 millioner enheder færre end Samsung.

De bedste salgstal opnåede producenterne i årene 2015, 2016 og 2017, mens markedet havde det svært i 2022 og 2023, hvor det globale salg af smartphones faldt med 13%.

statistik mobilsalg 2014 2024
(Illustration: AltIndex)

Selvom Samsung har domineret markedet de seneste ti år, viser tallene fra IDC, at den koreanske elektronikgigant har grund til at være bekymret. I første kvartal af 2014 havde koreanerne således en global markedsandel på 30,7%, som er skrumpet til 18,9% i 2024.

Læs også Nyhed: For første gang er iPhone størst Selv om der sælges ufattelig mange iPhones, har Apple i mange år været den evige toer. Det var anderledes i 2023.

Til gengæld har kinesiske Xiaomi nærmest tredoblet sin markedsandel de seneste ti år og er med 14,8% i 2024 tæt på at indhente Apple. Den amerikanske techgigant har haft en stabil markedsandel på godt 15% i hele perioden.

Kilde: AltIndex

Læs videre
Exit mobile version