Ny opdatering af WiMP til iPhone og iPad

Musiktjenesten WiMP kommer med en ny version til iPhone og iPad. Blandt de vigtigste nyheder er album-booklets.

I dag tager WiMP det næste skridt og lancerer ny iOS-version til iPhone og iPad, med udvidet indhold. Albumcover er på plads, det samme er tillægs-info om kunstner og album. Desuden loves en ny og nemmere måde ”at bladre gennem WiMP-redaktionens daglige tips og aktiviteter og mange forbedringer som gør det nemmere for brugeren at opdage ny musik.”

Det bliver nemmere at finde nye kunstnere, som ligner dem du allerede kender. Brugere af tjenesten last.fm vil føle sig hjemme her. Du kan også direkte i app´en bladre gennem kritiker favoritter fra eksterne musikmedier.

WiMP er tilgængelig i Norge, Sverige, Danmark og Tyskland, og i Portugal under et andet navn, nemlig Music Box. Du kan allerede nu downloade opdateringen til din mobile Apple-enhed.

Opdateringen er for øjeblikket kun tilgængelig for iOS, brugere af tablets og smartphones med andre operativsystemer må vente lidt endnu.

wimp.dk

Les videre
Exit mobile version