Nu kan du mere end bare “synes godt om”

Her er de nye symboler, og sådan bruges de.

Grafik: facebook, foto: Jonas Ekelund, L&B

Alle har prøvet at “synes godt om” et opslag på facebook. Men hvad gør man, når nogen laver et opslag, der vækker vrede, eller gør dig trist? Der har længe været argumenteret for, at Facebook skulle indføre en “synes ikke om” -knap. Men det har facebook modsat sig, da man var bange for, at det skulle blive brugt til mobning.

Efter en testperiode i udvalgte lande bliver følelsesspektret nu i stedet udvidet med såkaldte “reaktioner”. Man ønskede i testen at finde ud af, om symbolerne var klare, og om de blev opfattet på samme måde i forskellige kulturer. Blandt dem, der måtte gå planken ud, var “yay” eller “juhuu.” Den forstod ikke alle.

What’s not to like? Nu kan du udtrykke flere følelser på facebook. Grafik: facebook

De, der forbliver, ud over den velkendte “synes om” -tommelfinger, er “Vild med”, “Haha”, “Wow”, “Ked” og “Vred”.

I mobil-app’en skal man trykke på Synes om-knappen, indtil de nye symboler dukker op på skærmen. På computeren skal man holde musemarkøren over ikonet uden at klikke, til symbolerne kommer frem. Og så er det bare at udtrykke dine følelser over opslaget.

Funktionen er ude nu. På mobilen skal du dog først opdatere app’en.

Les videre
Exit mobile version