Har du iPhone 17 Pro? Denne kamerafunktion virker ikke længere

iPhone 17 Pro mister populær kamerafunktion

Apple har fjernet muligheden for at tage portrætfotos i nattilstand på iPhone 17 Pro og Pro Max. Funktionen har ellers været tilgængelig siden iPhone 12 Pro , der kom på markedet i 2020.

iPhone 17 Pro

(Foto: Apple)

Ejer du en iPhone 17 Pro eller Pro Max, har du sandsynligvis bemærket, at månesymbolet for nattilstand ikke længere dukker op, når du skifter til portrættilstand under dårlige lysforhold.

Det skyldes, at Apple simpelthen har fjernet funktionen, og det er ikke en fejl, men en bevidst beslutning, bekræfter den amerikanske mobilproducent i et opdateret supportdokument. Apple har dog endnu ikke givet nogen forklaring på, hvorfor funktionen er blevet fjernet.

Læs også TEST: Apple iPhone 17 Pro iPhone 17 Pro er en markant forbedring på næsten alle punkter. Det nye design, det opgraderede kamera og den imponerende ydelse gør den til den bedste iPhone, Apple nogensinde har lavet.

iPhone 17 Pro siger farvel til Nattilstand i funktionen Portræt

Nattilstand i portrættilstand gør det muligt at tage portrætfotos med skarpt motiv og sløret baggrund, selv når der er mørkt.

Teknologien fungerer ved, at mobilen automatisk tager flere billeder med forskellige belysningstider og kombinerer dem til ét billede med reduceret støj og bedre lysstyrke. LiDAR-scanneren hjælper med at adskille motiv fra baggrund præcist, så den karakteristiske bokeh-effekt bevares.

På ældre Pro-modeller fra iPhone 12 Pro til iPhone 16 Pro fungerer kombinationen stadig uden problemer. Men på iPhone 17 Pro og Pro Max skal du nu vælge mellem enten nattilstand uden portræteffekt eller portrættilstand uden nattilstandens lysstyrke. Resultatet bliver ofte mørkere billeder med mere støj, når du fotograferer portrætter under dårlige lysforhold.

Læs også Nyhed: iPhone 17 Pros batteritid varierer fra land til land Apples nyeste flagskibsmobiler i Pro-serien har forskellige batteristørrelser afhængigt af, om de sælges med eller uden plads til fysisk SIM-kort. Forskellen kan betyde op til to timers ekstra brugstid i nogle lande.

Mulige årsager

Der er flere teorier om, hvorfor Apple har valgt at fjerne funktionen. En mulig forklaring er tekniske konflikter mellem iPhone 17 Pros nye 24 Mp standardopløsning for portrætter og nattilstandens lavere 12 Mp opløsning.

En anden årsag kan være kvalitetskrav. Portrætfotos med lang eksponeringstid kan nemlig resultere i bevægelsessløring af motivet samt digitale artefakter langs kanterne, når kunstig uskarpe kombineres med høj ISO-støj.

LiDAR-scanneren sidder stadig i de nye Pro-modeller, så teknisk set burde funktionen være mulig. Apple har ikke oplyst, om funktionen vil vende tilbage i en fremtidig iOS-opdatering.

Læs videre
Exit mobile version