Gør smartphones os mere sociale?

Hver tredje vil hellere undvære partneren end sin smartphone. Alligevel mener to ud af tre, at mobilen gør dem mere sociale.

Mobiltelefonen gør det let at holde kontakten med venner og familie. Men ikke når vi er sammen med dem. For så kan den i stedet være en hindring.

En undersøgelse, som er udført af analysebureauet Cint på vegne af Samsung, viser, at næsten hver tredje dansker (29%) hellere ville undvære intimkontakt med partneren i tre måneder frem for at være adskilt fra sin smartphone.

Og det med at undvære tæt kontakt med partneren kunne sagtens blive aktuelt. 30 procent af mændene og 20 procent af kvinderne mener nemlig ikke, at der er noget forkert i at hive telefonen frem under en date.

Alt i alt gode tal, hvis man sælger mobiler, og dårlige, hvis man man handler med vielsesringe!

Imens mændende lettere griber til telefonen på tidspunkter, hvor de burde holde interessen på deres omgivelser, er de dog alligevel mindre bundet til den. Således ville tre ud af fire kvinder gå i panik, hvis de mistede telefonen, imens kun 59% af mændene ville gå op i limningen i den anledning.

En af de største grunde til, at par glider fra hinanden, er manglende kontakt. Her er en smartphone jo et oplagt værktøj til at vise sin kæreste, at man tænker på ham eller hende. Når man så mødes med sin partner, er det til gengæld vigtigt, at huske at lægge telefonen væk,” forklarer Psykolog og parterapeut Sanne Linke Møller.

Af andre tal fra undersøgelsen kan vi nævne:

Les videre
Exit mobile version