Galaxy S4 med 10 x zoom

Vist ligner det et kamera, men dette er Samsungs nye smartphone, Galaxy S4 zoom. Med ægte optisk zoom og bedre optik.

Du har sikkert læst det mange gange. Mobilen tager over for kompaktkameraerne, som næsten ingen køber længere. Med Galaxy S4 zoom har Samsung tænkt sig at slå endnu et søm i kisten, for her er det kameraet, der er vigtigst. Mobilen, som slet ikke er så meget forskellig fra en almindelig Galaxy S4 – læs testen her – har 10 x optisk zoom på bagsiden. Med zoomring og det hele.

De har også fået plads til optisk billedstabilisator på objektivet, som er en 24-240 mm zoom, med lysstyrke f3.1-F6.3. Altså ikke så forskelligt fra mange gode kompaktkameraer.

Ellers kører den Android 4,2 og har 1,5 GHz dualcore processor, 8 GB intern hukommelse, plads til microSD-kort op til 64 GB, 1,5 GB bufferhukommelse, ISO-følsomhed på 100-3200, full 1080/30p HD-video og kommer i 3G og 4G version.

Prisen bliver 4.100 for 3G-versionen, som kommer i august og 4.500 kr. for 4G-versionen, som er i butikkerne til september.

Les videre
Exit mobile version