Flot budgetmodel fra HTC

God pris og lækkert design behøver ikke at udelukke hinanden, mener HTC.

(Foto: Producent)

Hils på HTC Desire 10 Lifestyle, som både byder på 24-bit højopløst lyd, Dolby Audio og et 13 MP kamera med HDR-funktion.

“Vores Desire-serie har altid været kendetegnet af et ungdommeligt, smukt design og en balance mellem super ydeevne og funktionalitet – HTC Desire 10 Lifestyle markerer et kæmpemæssigt skridt fremad i serien,” siger den ansvarlige for HTCs nordiske forretning, Lars Toft, om den nye mobil i en pressemeddelelse.

Han uddyber: “Vi har ladet os inspirere af de ting, der gjorde HTC 10 så populær blandt anmeldere og kunder. Resultatet er en Desire-model med kamera- og lydkvalitet der sprænger rammerne for, hvad man kan forvente af en smartphone i denne prisklasse.”

HTC har lavet ændringer i Android, så brugeren ikke er bundet af et usynligt gitter, når apps og widgets skal placeres på hjemmeskærmen. De kan frit trækkes rundt, gruppéres, lægges i lag, etc.

Desire 10 Lifestyle kan købes nu til en vejledende pris på 2.590 kroner.

Foto: HTC

Specifikationer
Operativsystem: Android 6.0 med HTC Sense
Skærm: 5,5” 720p HD Super LCD
Processor: 1,6 GHz Snapdragon 400 quad-core
Kamera: 13 MP f/2.2 + 5 MP f/2.8
Hukommelse: 3 GB
Lager: 32 GB (+ microSD op til 2 TB)
Trådløst: 4G/LTE, 802.11 b/g/n, Bluetooth 4.1
Mål og vægt: 156,9 x 76,9 x 7,7 mm, 155 g
Batteri: 2700 mAh

Les videre
Exit mobile version