Nyhed

AirPods Pro retter problemerne

AirPods Pro har fået bedre støjreduktion og personaliseret 3D-lyd. Og nu kan du finde etuiet med app'en.

Ikke navngivet 0

AirPods Pro er blevet opgraderet med bedre støjreduktion og personlig 3D-lyd. (Screenshot: Apple)

Der var inden onsdagens Apple-event blevet spekuleret i, om der også ville komme en ny udgave af AirPods. Og det gjorde der. Apple AirPods Pro er blevet opgraderet med en ny H2-processor, der giver bedre støjreduktion og mulighed for at tilpasse Spatial Audio til brugeren. Det sker ved at bruge mobilens kamera til at analysere ørets form.

Apple var også stolte over at kunne sige, at Air Pods Pro nu har fået touchbetjening. Hvilket sandsynligvis kommer til at betyde, at også Air Pods-brugere fremover vil få adgang til skifte musiknumre og ringe op på mobilen, når de forsøger at rette på høreproppernes pasform.

Batteritiden er ligeledes blevet forbedret, så AirPods pro nu giver 6 timers spilletid på en opladning. Mindre end det ville også have været meget kortere brugstid end de fleste konkurrenter. Sammen med etuiet får man nu 30 timers total spilletid.

Etuiet kan nu også oplades med et Apple Watch eller en Magsafe-oplader. Og jo færre opladere vi skal have med, desto bedre. Hvis du mister dem undervejs, kan du nu søge med præcision i Find-appen takket være den nye U1-chip. Og hvis du stadig ikke kan se etuiet, har det nu sin egen højttaler, der kan give sig til kende.

Apple AirPods Pro 2. gen. koster 2.399 kroner og kan bestilles fra 9. september. De leveres fra 23. september.

Les videre
Exit mobile version