IFA 2022: Sangean-radio med optræk

Solceller og drejehåndtag sørger for strøm til batteriet.

F558BC58 785E 437F 905E 907C837F70E8 2048x1152 1

F558BC58 785E 437F 905E 907C837F70E8 2048x1152 1

Her er radioen, du kan tage med på tur uden at bekymre dig om, at batteriet løber tør for strøm. Radioen har nemlig et opladeligt batteri, som du drejer i gang.

Sangean MMR-99 DAB+ er nærmest som en schweizisk lommekniv med flere funktioner. Udover FM, AM og DAB+ har den også indbygget Bluetooth, så du kan streame musik til den fra mobilen.

Radioen har desuden en kraftig lommelygte, som også kan sende nødblink for at varsle dem, som i værste fald må ud at lede efter dig.

465030B6 C05A 471C 9938 99189A90E706
Sangean MMR-99 DAB+

Den kompakte radioen er stærk som en skruetvinge og bygget til at være ude. Man kan også oplade mobilen fra en USB-udgang på siden, og når batteriindikatoren begynder at blinke, oplader du radioens batteri med et håndsving på bagsiden.

Så kan du holde øje med på batteriindikatoren og se, hvornår du har tilstrækkeligt med strøm til, at både radioen og lygten virker.

BC45461B 581F 4817 B825 AD081E62FF9E
Sangean MMR-99 DAB+

Et solpanel på toppen giver også strøm til batteriet. Derudover kan du ved hjælp af håndsvinget på bagsiden holde radioen i gang uden afbrydelser. I værste fald kan det være afgørende, at du kan holde dig opdateret med nyheder og samtidig holde din mobiltelefon i live, så du kan få hjælp, hvis der er behov for det.

Sangean MMR-99 DAB+

Sangean-radioen fås i to størrelser, begge med håndsving og solpanel.

Læs videre
Exit mobile version