NYHED

IFA 2019: Philips stopper din snorken og giver dig bedre nattesøvn

Philips SmartSleep Snoring Relief Band er det mundrette navn på et nyt produkt, der skal få dig til at holde op med at snorke.

(Foto: Peter Gotschalk)

Næsten hver fjerde kvinde og 40% af alle mænd snorker om natten, hvilket kan være ekstremt forstyrrende for deres partnere eller ægtefæller. Desuden betyder kraftig snorken tit, at ens egen søvnkvalitet forringes med træthed og dårligere livskvalitet til følge.

Dét problem vil Philips nu gøre noget ved, for uanset om du hører til gruppen af snorkere eller til gruppen af partnere, der bliver vækket flere gange hver nat af din sidemands høje grynt, kan vi vist alle blive enige om, at vi helst vil sove godt om natten.

Snoring Relief Band bæres rundt om brystet og kan arbejde sammen med en række andre af Philips produkter i SmartSleep-serien. (Foto: Peter Gotschalk)

Philip fremviste deres Snoring Relief Band på årets IFA-messe i Berlin og forklarede i den forbindelse, at de fleste mennesker primært snorker, når de ligger på ryggen. Derfor virker Snoring Relief Band ganske enkelt ved at vibrere, når personen, som bærer det, drejer sig i sengen og kommer til at ligge på ryggen.

Personen vil som regel ikke vågne at den grund, men den diskrete vibration får den sovende til at vende sig, og den højlydte snorken vil høre op. Det er med andre ord den digitale version af at få smidt en pude i hovedet, hvis man larmer for meget.

Snoring Relief Band bæres rundt om brystet og kan arbejde sammen med en række andre af Philips produkter i SmartSleep-serien. I første omgang lanceres Snoring Relief Band på det nordamerikanske marked, mens vi kan regne med at se det i butikkerne i Danmark i løbet af 2020.

Les videre
Exit mobile version