Ny 65″ OLED fra Philips

Endelig kommer Philips med en større 65" OLED-model!

Foto: Philips

Philips lancerer sit første 65″ OLED-tv under IFA-messen i Berlin. Det nye flagskib fra Philips kombinerer den nyeste OLED-teknologi med tresidig Ambilight samt en kraftig P5-billedprocessor til at drive det hele. Topmodellen har i desuden fået et kraftigt 6.1-lydsystem integreret i standeren.

65″ OLED

Vi har allerede erfaret igennem testen af lillebror 55POS9002, at OLED i kombination med Ambilight kan byde på en heftig billedoplevelse! Nu kommer der altså en større model for os, som synes, at 55″ bliver lidt for dagligdags. OLED-skærmen er slank og lækker, og har allerede vundet en Red Dot Design Award for sit udseende.

OLED-skærmen gør det muligt at gengive perfekt sort på skærmen. Den nye 9-serie skal også kunne levere en formidabel lysstyrke – op til 900 nits i følge specifikationerne. Det lover godt for kontrastrige billedoplevelser med de nye HDR-film. Vi synes, at 900 nits lyder ret optimistisk for et OLED, men glæder os til at teste!

Den kraftige P5-processor står for al billedbehandling. Foto: Audun Hage, L&B

Hjertet i den nye Philips-skærm er den meget kraftige P5-billedprocessor, som tager sig af al billedbehandling (skarphed, kontrast, opskalering, bevægelser, støjreduktion etc.). Den er 25% kraftigere end forgængerne og har angiveligt ingen problemer med at håndtere højopløst 4K-video med High Dynamic Range, samtidig med at den fjerner støj og retter andre fejl.

OLED med Ambilight bliver ikke mindre heftigt i 65″ format. Foto: Audun Hage, L&B

Det tresidede Ambilight er integreret i den ultratynde ramme omkring tv’et, imens en 60 W 6.1 soundbar er integreret i soklen.

Philips-skærmen er ligesom tidligere modeller baseret på Android-operativsystemet og giver adgang til et væld af apps og tjenester i Google Play-butikken. Nyt på denne model er støtte for Google Assistant-stemmestyring.

Vi må antagelig vente til årsskiftet, før Philips 65″ i 9-serien lander i butikkerne, og det er endnu ukendt, hvad den vil koste. Dog lover Philips, at den skal være meget konkurrencedygtig!

Les videre
Exit mobile version