Masser af nyheder fra Philips

Hvis et solidt tv-apparat eller en trådløs højttaler ikke frister, kan du blive hjemme-dj.

Philips indledte sin presskonference med at tillkendegive, at de satser stort på digitalt. Det lød lidt mærkeligt, eftersom hele hjemmeelektroniksiden allerede er digital. Det viste sig imidlertid, at det, som de denne gang havde i tankerne at digitalisere, var køkkenapparater. Frem over skal også kaffemaskiner og smarte ovne have en digital tilstedeværelse, og kunne styres med en app.

På TV-siden var den store nyhed Philips 9000-serien med Ultra HD-opløsning (2160P) og Ambilight-belysning. Den kommer som 65″ til en pris af 5.000 euro. Der kommer også en udgave  i 84″.

Man viste også et antal Bluetooth-højttalre. Blandt dem den lille batteridrivne og stænktætte The Dot, som kommer i september for 79 euro.

ShoqBox XL er en rigtig partyhøjttaler med 3-tommers element, NFC for enkel sammenkobling. den kommer i september til en pris på 200 euro.

I Phlips’ Urban speaker range viste man også S5X (100 W, 250 euro) og S3X (30 W, 200 euro) med fire lydkilder: Bluetooth med apt-X og AAC, digital (optisk og koaxial) indgang og almindelig stereoindgang.

Philips fremviste også sine Fidelio Sound Towers, stereohøjttalere med indbygget forstærker. I det ene tårn findes et dockingstik for både Apple Lightning og den gamle iPhone-kontakt. Og rækker det ikke, kan man anvende Bluetooth (aptX og AAC). Der er også indbygget cd-spiller, USB-port og FM-radio. DMT9030 kommer i oktober til 800 euro.

Disse lækre designhøjttalere hedder SoundSphere. Vi har tidligere skrevet om dem, men her kunne man se dem i virkeligheden.

E-serien er smarte højttalere, som normalt er bergnet til at blive brugt som stereohøjttalere. Man kan imidlertid tage toppen af og bruge den som surroundhøjttalere. Tilslutningen sker med HDMI eller Bluetooth (aptX og AAC). E5-modellen har desuden trådløs subwoofer. CSS7235Y kommer i oktober til en pris på 700 euro.

Den sjoveste nyhed var imidlertid hjemme-DJ-stationen M1X-DJ, som er udviklet i samarbejde med stjerne-DJ’en Armin van Buuren. Den er bærbar og fungerer på samme måde som “rigtigt” DJ-udstyr. Og Armin lovede, at den spiller HØJT. Den kommer på markedet i november til en pris af 400 euro.

Les videre
Exit mobile version