Nyhed

T+A Solitaire P

Prisen er ikke det eneste, der er heftigt.

Sandt at sige har ingen af os savnet hovedtelefoner fra tyske T+A. De har altid været bedst til forstærkere, DAC’er og anden elektronik, og de laver nogle sindssygt gode højttalere.

Men hovedtelefoner? Niks.

Det har de aldrig givet sig af med, men når de nu lancerer de første af slagsen, så gør de det med stil.

T+A Solitaire P er bygget op omkring en planar-membran, som de selv har udviklet, og til at drive hovedtelefonerne har de søreme også lavet deres egen hovedtelefonforstærker.

(Foto: T+A)

De åbne hovedtelefoner er ikke så lette at drive med f.eks. en iPhone, så T+A har lavet HA200 for at have det bedst mulige match til hovedtelefonerne. Forstærkeren, som har indbygget digitalkonverter, kan fint bruges sammen med andre hovedtelefoner, og den har tilslutninger til flere lydkilder.

HA200 har to optiske og to koaksiale indgange, USB, BNC og 110 ohm balanceret. Desuden har den en balanceret og en ubalanceret analog indgang, og man kan slutte tre hovedtelefoner til udgangene på fronten. Hvoraf to er balancerede, som man kan ane på billedet nedenfor.

DAC’en understøtter i øvrigt op til 32 bit/768 kHz PCM-lyd og DSD1024-filer.

(Foto: T+A)

Hovedtelefonerne er klar til markedet i marts, prissat til 4.800 euro, mens HA200 kommer i april til 6.600 euro. Altså en kombination til 90.000 friske danske kroner, sådan cirka.

En kombination, som burde være mere end god.

Les videre
Exit mobile version