Sennheiser HD 550 - nu med endnu bedre bas

Sennheiser HD 550: Åbne hovedtelefoner med dybere bas

Sennheisers åbne hovedtelefoner lover mere bas og et større lydbillede. Her er både musik og gaming i fokus.

Sennheiser HD_550 (7)

Foto: Sennheiser

I den nye Sennheiser HD 550 er driverne vinklet indover, og Sennheiser hævder selv, at mellemtonen er eksemplarisk. De nye 38 mm-drivere er udviklet og fremstillet på Sennheisers fabrik i Tullamore i Irland, og blandt nyhederne er et nyt akustisk net, som beskytter driverne og samtidig lader lyden flyde mere frit, så lydbilledet bliver så åbent og luftigt som muligt.

Lyden er afstemt til at “passe til alle musikgenrer”, hvor basregisteret er let fremhævet for at give et tydeligere fundament og mere fylde i musikken.

Med en vægt på beskedne 237 gram er HD 550 lettere end mange konkurrenter. Sammen med bløde velourpuder og en hovedbøjle med moderat stramning burde det sikre god komfort selv under lange lytteseancer.

Sennheiser HD_550 (9)
Foto: Sennheiser

Også til gaming

De vinklede drivere giver ikke kun bedre lyd til musik – hvis man skal tro producenten, giver dette princip også et bredt lydbillede, der gør det muligt for gamere at høre mere præcist, hvor lydene kommer fra. Det er især nyttigt i konkurrencegaming, hvor præcision og reaktionstid er afgørende.

Læs også Nyhed: Fabriksbesøg hos Sennheiser: 80 års rejse mod perfektion Vi sendte en mand ind i Irlands helligste lydcenter: Sennheisers fabrik i Tullamore.

Det er værd at bemærke, at HD 550 i modsætning til dedikerede gaming-headsets ikke har en integreret mikrofon. Det er derfor nødvendigt med en separat mikrofon til dette formål. En ulempe for gamere, der vil have en alt-i-ét-løsning, men en fordel for dem, der ønsker optimal lydkvalitet og frihed til at vælge en separat mikrofon.

HD 550 erstatter i praksis de populære HD 599 og udfordrer samtidig de mere analytiske HD 505 og HD 560S. Konstruktionen er modulær, hvilket betyder, at både ørepuder og kabel kan udskiftes. Det 1,8 meter lange kabel leveres med et 3,5 mm stereostik og en adapter til 6,3 mm.

Læs også TEST: Sennheiser HD 505 Sennheiser HD 505 er en værdig efterfølger til de klassiske HD 500-modeller med en naturlig og afbalanceret lyd, der imponerer til prisen.
Sennheiser HD 550 har fået en ny, skråt vinklet 38 mm driver. Illustration: Sennheiser

Teknisk

Med en impedans på 150 ohm fortjener HD 550 en forstærker for at lyde optimalt, men de bør stadig kunne drives af de fleste mobile enheder. Hvilket også er vores erfaring med de førnævnte HD 560S og HD 505, som begge er på 120 ohm. Den angivne frekvensrespons spænder fra 6 Hz til 39,5 kHz – langt ud over, hvad det menneskelige øre kan opfatte.

Læs også TEST: Sennheiser HD 560S Sennheiser har tryllet så meget med HD 560S til denne pris, at man knap skulle tro, det var muligt.
Foto: Sennheiser

Sennheiser HD 550: Pris og tilgængelighed

Sennheiser HD 550 kan forudbestilles nu og koster 2.290 kr. Leveringen kan ske fra begyndelsen af april.

Mere info: sennheiser-hearing.com

Læs videre
Exit mobile version