Sennheiser forbedrer HD 800

De seks år gamle hovedtelefoner kommer i en ny og forbedret udgave - HD 800 S - med bedre bas og mellemtone.

(Foto: Producent)

Da Sennheiser HD 800 blev lanceret i 2009 var det en enig presse, som erklærede, at dette var nogen af de bedste hovedtelefoner, man kunne købe for penge. Lyden var sublim, og hovedtelefonerne blev hurtigt til en favorit blandt kræsne audiofile.

Nu er det på tide med en ny og forbedret udgave. Og man kan godt påstå, at Sennheiser har lavet en “Apple” ved at føje et S til navnet på den opgraderede udgave. Som altså kaldes HD 800 S.

Den nye model ligner forgængeren ret meget – med åbne øreklokker og bygget på samme mekaniske og elektroniske læst. Men lydbilledet er optimeret i både mellemtone- og basområdet for at gøre klangen mere fyldig – en fordel ved åbne øreklokker, som hurtigt kan få en lidt for tynd lyd, hvis man ikke er meget påpasselig med, hvordan man placerer dem på hovedet.

HD 800 S inkluderer et symmetrisk kabel – XLR4. Foto: Sennheiser

Sennheiser leverer hovedtelefonerne med aftagelige balancerede kabler, og designet er også blevet ændret en smule bl.a. med matsorte detaljer.

Frekvensresponsen skulle være 4 til 51.000 Hz, og HD 800 S skulle også have fået den samme absorberende teknologi, som Sennheiser lancerede med ørepropperne IE 800. Teknologien dæmper maskeringseffekten, som opstår, når øret ikke kan opfatte lyd i det højere frekvensområde ved lav lydstyrke.

Prisen kender vi endnu ikke, men den kommer til at befinde sig i omegnen af 10.000 kroner.

Les videre
Exit mobile version