Nyhed

Ny butik for ørerne

Elektrostatiske hovedtelefoner fra Japanske Stax kan igen købes i Skandinavien.

HeadFreaks er navnet på en ny dansk webbutik med fokus på hovedtelefoner og hvad dertil hører – som hovedtelefonforstærkere. I første omgang har butikken overtaget distributionen af japanske Stax, men man lover, at der vil komme flere nye mærker senere.

Stax er kendt for sine elektrostatiske hovedtelefoner, som de har lavet siden 1960. Vi har gennem årene testet flere af slagsen – som den glimrende SR-L700.

Bag HeadFreaks står Daniel Nielsen fra det nu hedengangne HifiFreaks – der blandt andet også havde distributionen af Stax. Uanset navnesammenfaldet er der tale om et nyt firma, som alene vil operere på nettet. På dansk via siden headfreaks.dk og i resten af Skandinavien fra siden headfreaks.eu. Hvad der skal ske med distributionen af de andre mærker fra HifiFreaks sortiment, kan han ikke sige endnu – men der arbejdes på en løsning.

Les videre
Exit mobile version