Nyhed

Nu kommer McIntosh med hovedtelefoner

Her er McIntosh første hovedtelefoner, som snart er klar til det europæiske high-end marked.

McIntosh er ikke ligefrem kendt for sine hovedtelefoner, og disse her har de da heller ikke selv lavet fra grunden af. MHP1000 er baseret på en hovedtelefon fra Beyerdynamic, hvilket vi opfatter som et kvalitetstegn. Men vi forventer at de spiller lidt anderledes end Beyer-hovedtelefonerne.

MHP1000 blev fremvist første gang på CES-messen i Las Vegas i januar i år, men det er først nu, de er parat til kunderne.

De bruger 40 mm store drivere i lukkede ørekopper. Impedansen er opgivet til 200 ohm og følsomheden til 97 dB. Det betyder, at de trives bedst i selskab med en dedikert hovedtelefonforstærker, og også, at de ikke er særlig egnede til mobiltelefoner. På trods af dette medfølger der dog et en meters kabel med 3,5 mm minijackstik.

Men også et tre-meters kabel med 6,3 mm jackstik til hjemmebrug.

Dansk pris er ikke kendt i skrivende stund.

Les videre
Exit mobile version